Vi skal have en nordisk strategi mod digitale krænkelser

02.11.21 | Nyhed
Mobil
Photographer
Vibeke Toft
Digitale krænkelser er et problem for samfundet og for den enkelte borger. Derfor anbefaler Velfærdsudvalget i Nordisk Råd en fælles nordisk strategi på området. Særligt hårdt rammes kvinder, etniske minoriteter og politikere. I Velfærdsudvalget i Nordisk Råd oplever 10 ud af 14 politikere selv digitale krænkelser. Krænkelser udgør en trussel mod demokratiet, retsstillingen og ligestillingen.


- Vi skal de digitale krænkelser til livs. Det skylder vi det demokrati, vi har bygget op, og det skylder vi de forurettede mennesker, der får psykiske ar på sjælen, siger Cecilie Tenfjord-Toftby, ordførende i Velfærdsudvalget i Nordisk Råd. Udvalget har tidligere haft møder med en række organisationer, der har givet indsigt i digitale krænkelser. Der er i udvalget ingen tvivl om, at denne udfordring går på tværs af de nordiske lande og derfor bør løses i fællesskab. Derfor er anbefalingen til Nordisk Ministerråd, at der udarbejdes en fælles nordisk strategi til bekæmpelse af digitale krænkelser og trusler. Udvalget ønsker i den forbindelse, overvejsler omkring oprettelse af et fællesnordisk advisory board, en videns- og inspirationsbank, samt at Norden sammen bør forpligte tech-giganterne til at tage et endnu større ansvar for at bekæmpe digitale krænkelser på deres platforme.  

 

10 ud af 14 i velfærdsudvalget har selv oplevet digitale krænkelser

Velfærdsudvalget har under Nordisk Råds session netop internt undersøgt, hvor mange af udvalgets egne politikere, der selv har væres udsat for digitale krænkelser. Konklusionen er ligeså klar som den er alarmerende: 10 ud af 14 har været udsat for digitale krænkelser. To personer undlod at deltage i den interne undersøgelse.  


- Jeg har selv oplevet digitale krænkelser, men der er er mange, det går hårdere ud over end mig, derfor er det vigtigt, at vi i Norden sammen står op mod dette, lyder det fra udvalgsmedlem Tobias Drevland Lund.



 

Tonen afskrækker mange fra at deltage 

Flere undersøgelser peger på, at det særligt er kvinder, etniske minoriteter og offentlige politiske personer, der står for skud. Fx kan Den Interparlamentariske union og Europarådets parlamentarikerforsamling i deres egen undersøgelse påvise et alarmerende niveau af trusler og sexchikane mod kvinder i de nationale parlamenter. 46,9 procent af de adspurgte havde modtaget drabstrusler eller trusler om voldtægt. 58,2 procent af de adspurgte havde været udsat for seksuel chikane på sociale medier. Men den hårde tone rammer også bredt blandt borgere. Fx viser en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, at tonen har en afskrækkende effekt på danskernes deltagelse og engagement i den demokratiske samtale på Facebook. Det ses ved, at 59 pct. angiver, at tonen afholder dem fra at give deres mening til kende. 


-At så mange afholder sig fra at deltage i den offentlige debat på de sociale medier er en trussel med demokratiet og en krænkelse af den enkeltes ytringsfrihed, understreger udvalgsmedlem Liselott Blix. 


 

Ulovlig billeddeling med psykiske konsekvenser 

Et andet fænomen inden for digitale krænkelser handler om ulovlig billeddeling forstået som materiale af intim karakter, der deles uden samtykke. Der mangler viden på området, men rapporten Ung19 fra Syddansk Universitet fastslår, at der i hver danske gymnasieklasser sidder en elev, der inden for det seneste år har fået delt et seksuelt billede uden samtykke. Det foregår i alle aldersgrupper og samfundslag. Digitale krænkelser spænder vidt fra sexvideoer optaget i smug til stjålne nøgenbilleder, der bliver delt i mapper eller på pornosider verden over samt endnu mere udspekulerede handlinger som falske profiler og falske billeder, hvor ansigter af intetanende mennesker redigeres på nøgne kroppe og deles på internettet. At blive udsat for disse hændelser kan have enorme psykiske konsekvenser for den forurettede.