Årets tema for Nordisk Råds miljøpris 2026

Det er nutidens og fremtidens børn og unge, der kommer til at leve med konsekvenserne af klimaforandringerne. Gennem undervisning i klimaspørgsmål og biologisk mangfoldighed styrkes deres viden, engagement og mulighed for at påvirke, hvilket skaber grundlag for en bevidst og ansvarlig generation.

Årets tema betoner vigtigheden af at give unge viden, kompetencer og en stemme til at kunne påvirke deres egen fremtid og bidrage til bæredygtig udvikling samt tilpasning til klimaforandringerne. I en tid præget af øget desinformation og en tendes til demokratisk tilbagegang/svækkelse, hvor ytringsfrihed og civilsamfundets spillerum indskrænkes, er en styrket undervisning og deltagelse hos unge særligt vigtig.

Ved at give børn og unge værktøjer til at forstå komplekse sammenhænge og udvikle kildekritik og kritisk tænkning kan desinformation modvirkes og demokratisk deltagelse styrkes – samtidig med at ansvar og engagement inden for miljø og natur udvikles. Viden om natur og klima er ikke kun et miljøspørgsmål. Det er også et spørgsmål om inklusion og demokrati.

Undervisningen skal baseres på forskning og belyse sammenhængen mellem klimakrisen og tabet af biologisk mangfoldighed samt menneskets rolle via forbrug og livsstil. Denne undervisning kan have langsigtede effekter ved at forandre forbrugsmønstre, fremme grøn innovation og styrke demokratisk deltagelse. Den fremmer også løsningsorienteret tænkning, respekt for naturen og socialt ansvar. Samtidig bidrager den til en øget bevidsthed om, hvordan klimaforandringer og tab af natur påvirker livsgrundlaget i Norden – fra havmiljøer til skove og arktiske økosystemer.

Temaet støtter flere af FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder mål 4 (Kvalitetsuddannelse), mål 13 (Klimaindsats), mål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion), mål 15 (Livet på land), mål 14 (Livet i havet) og mål 17 (Partnerskaber for handling), og bidrager dermed aktivt til Nordens fælles indsats for en bæredygtig fremtid.

Temaet er relevant for alle nordiske lande, fordi landene har lignende uddannelsessystemer, miljøtiltag og en stærk tradition for børne- og ungdomsdemokrati. Samtidig står alle nordiske lande over for udfordringen med at bevare økosystemer, modvirke klimaforandringer og sikre en bæredygtig fremtid, hvilket gør emnet særligt relevant i hele regionen.

De nominerede forslag bedømmes blandt andet ud fra følgende vejledende kriterier:

Effekt

• Hvordan har initiativet bidraget til at øge børn og unges viden om og engagement i klima- og naturspørgsmål, og hvordan har det skabt forudsætninger for adfærdsændringer eller styrket deltagelse?

Nyskabelse

• På hvilken måde er initiativet innovativt i sin metode, rækkevidde, pædagogik eller anvendelse af teknologi sammenlignet med traditionelle undervisningsindsatser?

Skalerbarhed

• Hvilke muligheder er der for, at initiativet kan tilpasses, spredes eller vokse og nå ud til flere børn og unge i andre regioner eller lande i eller uden for Norden?

Relevans

• Hvordan er initiativet baseret på et videnskabeligt grundlag, og hvordan styrker det børn og unges evne til og mulighed for at engagere sig, bidrage til bevaring af økosystemer, modvirke klimaforandringer, fremme adfærdsændringer samt øget inklusion, respekt for naturen, socialt ansvar og en bæredygtig fremtid?