Arnar Már Arngrímsson

Sølvi er 15 år gammel og pludselig "forældreløs". Hans forældre har bygget et alt for dyrt hus og skylder alt for mange penge væk. De skændes tit, men har nu besluttet sommeren over at tage det bedst lønnede arbejde, de kan få, og drager i hver sin retning.

Sølvi sender de ud på landet, til hans farmor, en ældgammel "heks". For Sølvi er dette en skæbne værre end døden, for han må hverken tage sin telefon eller computeren med, og disse to apparater er nu engang de eneste venner, han har, med undtagelse af Skygge, som er en lige så stor taber som han selv.

Sølvi hader skolen, hader forældrene, hader livet på landet og hader klicheer. Den værste kliché er, at problembørn fra byen har godt af at komme ud på landet og arbejde. Det har Sølvi ikke tænkt sig skal ske. Han er meget vred og virker forreven, som en kat der har været oppe at slås. Hvis forældrene tror, at han vil blive modnet og komme til fornuft ved at være hos sin bedstemor ude på landet, skal han nok vise dem, at det ikke virker. Men det er kedeligt bare at kede sig. Ligeledes er det svært at modstå de gode mennesker, som findes omkring ham, og lidt efter lidt kommer der ro over drengen, dog aldrig ret længe ad gangen.

Sölvasaga unglings (”Sølvi, sagaen om et ungt menneske”) giver et virkelig smukt indblik i de storme, som raser i følelseslivet hos unge mennesker, som har brug for vejledning, men ikke kan holde den ud, som er besat af seksuelle impulser, ingen vil se eller høre, som frygter at blive forkastet og tørster efter anerkendelse, men ikke kan finde den rette vej til noget som helst. Romanen er muntert skrevet og humoristisk. Sølvis skabende evner er kolossale, men bogen viser samtidig, hvor vanskelige ungdomsårene kan være, og hvor kort der kan være til skæbnesvangre ekstremer.

Arnar Már Arngrímsson (f. 1972) er lærer i islandsk ved Gymnasiet i Akureyri.