Carbon Action - Finland

Carbon Action er nomineret til Nordisk Råds miljøpris 2021.

Det anslås at der lagres 1.500–2.400 gigaton kulstof i det øverste jordlag, som strækker sig til en dybde på 1 - 2 meter. Det er cirka tre gange mere end den samlede kulstofmængde i hele atmosfæren. Det er også omkring 300 - 500 gange den årlige CO2-udledning forårsaget af fossile brændstoffer. Selv en lille ændring i kulstof-lagrene i jorden har således stor betydning for CO2-indholdet i atmosfæren. For at vende den globale, og også nordiske udvikling, og skabe mere kulstofbinding i jorden, skal vi forstå, hvordan kulstof fungerer i jorden. Carbon Action-netværket, startet af Baltic Sea Action Group, samler landmænd, rådgivere, forskere, virksomheder og beslutningstagere i dette arbejde. På hundrede kulstoflagerbedrifter i Carbon Action-projektet testes metoder til regenerativ dyrkning og erfaringerne deles i netværket. Kulstof og fødevarer dyrkes således samtidig. Projektet forener aktører og udfører videnskabelig forskning af høj kvalitet, og der er dannet et omfattende regenerativt forskningsnetværk gennem projektet.

Et vigtigt mål med Carbon Action's forskning er at skabe en videnskabeligt valideret metode til at verificere jordens kulstofbinding. For at illustrere virkningerne af kulstofbinding er appen Pelto-Observatorio blevet udviklet. Appen overvåger kulstofbinding af 20 Carbon Action-bedrifter og intensive testområder i realtid. Resultaterne af verifikationssystemet kan i vid udstrækning bruges som grundlag for beslutningstagning og serviceudvikling. Carbon Action-projektet er således af stor betydning for det nordiske miljøarbejde, og derfor er Carbon Action nomineret til Nordisk Råds miljøpris 2021.

Når fødevareproduktionen er bæredygtig, produceres fødevarerne så vidt muligt lokalt og med miljømæssigt bæredygtige metoder. Inden for landbrug lægges der primært vægt på recirkuleret plantenæring og miljøvenlige landbrugsmetoder, som tager hensyn til udledning af drivhusgasser og kulstofbinding, biologisk mangfoldighed og god forvaltning af vandressourcer. Dyrehold og fiskeavl tager miljøansvar og følger værdier af en høj dyreværnsetisk standard. Naturressourcer, der anvendes til mad, fx vildt, vild fisk og andre naturprodukter, udnyttes klogt.

Når råvarer forædles til fødevareprodukter, bevares deres næringsindhold så godt som muligt. Der er ikke noget ressourcespild i fødevareindustrien, produkter emballeres på en energieffektiv måde, og miljøaftrykket til distribution minimeres. Virksomheder og butikker tilbyder kunderne bæredygtige alternativer og minimerer desuden madspild i kraft af egne tiltag. Forbrugernes mad er baseret på miljømæssigt bæredygtige alternativer, for eksempel vegetarisk mad tilpasset efter årstiden. Vi spiser så mange kalorier, som vi har brug for, ingen mad går til spilde, og organisk affald genbruges