Carina Karlsson
Den ålandske forfatter, Carina Karlsson, fremtræder som en følelsernes radiotelegrafist i digtsamlingen Marconirummet (ikke oversat til dansk). Titlen henviser til den italienske opfinder, Guglielmo Marconi, som konstruerede de første radiosendere, som blev så vigtige for al søfart på de store have. I lydisolerede rum uden vinduer blev der etableret kontakt med verden uden for skibet. Beskeder, som blev klikket frem via morsealfabetet, blev en livline for sømændene, men også for deres familier i en fjern hjemby.
Omkring dette tema skaber Carina Karlsson et tæt væv af ord, hvor sømandshustruens tilværelse med længsel og uro – som er et klassisk tema i ålandsk litteratur – beskrives med næsten smertelig intensitet. Hvad sker der ude på havet? Hverdagen er præget af frygt for, at den mytiske syvende bølge, som er stærkere end nogen anden, skal udløse katastrofen. Hvordan er det overhovedet muligt at opretholde en social balance i en sømandsfamilie? Når faren kommer hjem efter lang tid på havet, kan den lille datter ikke længere genkende ham. Alkoholen bliver en flugt fra ensomheden, så man "kan udholde afstanden mellem dem vi ønsker at være og vores liv".
"Der findes ø, som hedder Sorg", skriver Carina Karlsson. Hendes digte er både fyldt med angst, vemod, frustrationer og protester med "nødråb på alle kanaler". Anmelderne har kaldt hende "en Edith Södergran oversprøjtet med saltvand", og de har også nævnt Tua Forsström blandt de litterære slægtninge.
Men Marconirummet indeholder også nøjagtige undersøgelser af søskendeforhold i et barndomslandskab, hvor vandet får alting til at blinke som sølv. I voksenlivets kaos handler det om at finde tilbage til den følelse, hvor "tiden sagte flyder gennem kroppen". Hinsides realismen formes digtene til eksistentielle situationsbeskrivelser, som bæres af en stor alvor.
Carina Karlsson (født 1966) er opvokset og bosat i Sund på Åland. Hun debuterede med digtsamlingen Lisbeta, Per Skarps hustru (1996) og har siden skrevet adskillige bøger i forskellige genrer. Hun samarbejder ofte med musikere og billedkunstnere i grænseoverskridende projekter. Romanen Märket (2019) vakte stor opmærksomhed og handler om de ålandske hekseprocesser i slutningen af 1600-tallet. Carina Karlsson har fået flere priser og er tidligere nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for romanerne Mirakelvattnet (2015) og Algot (2017).