Elisabet Kristín Jökulsdóttir: Ástin ein taugahrúga. Enginn dans við Ufsaklett (Kærligheden – et nervevrag. Ingen dans ved Fiskeklippen)

Elísabet Kristín Jökulsdóttir
Photographer
Spessi
Digte. Viti menn, 2014.

”Hvorfor går hun ikke fra ham?” siger vi måske, når vi hører om en kvinde i et voldeligt forhold. ”Hvorfor indlod hun sig dog med ham, han er jo kendt som voldsmand?” siger vi om en anden kvinde, men svarene på disse spørgsmål ligger ikke lige for. Elisabet Kristín Jökulsdóttir forsøger at besvare dem på egne vegne i digtsamlingen Kærligheden – et nervevrag. Ingen dans ved Fiskeklippen, der på en oprigtig og åbenhjertig måde beretter om vold og kærlighed i et parforhold.

For kærligheden er svaret, eller måske vores længsel efter kærlighed og de blår, som den til at begynde med stikker os i øjnene. Det lyriske jeg i Elisabet Kristín Jökulsdóttirs digtsamling beskriver forholdets udvikling lige fra det første møde, hvor hun gerne vil tro, at hun bliver elsket som den hun er, uden makeup og smart tøj, og til hun til sidst træder ud af flammerne ved forholdets afslutning efter at have smidt korset og nylonstrømper. Billedsproget er træfsikkert, og de billeder der tegnes op, står lyslevende for læserens blik. Vi kender disse mennesker, vi har mødt dem, måske har vi selv været i samme situation.

Rum, våning och stadsdel

Om han var i samma rum var jag jättekär i honom

om han var på nedervåningen var jag sjukt kär i honom

om han var i en annan stadsdel höll jag på att dö av kärlek.

Digtsamlingen Kærligheden – et nervevrag. Ingen dans ved Fiskeklippen er opdelt i tre afsnit, kurmageri, samliv og skilsmisse, som tilsammen fortæller en stærk og gribende historie, på samme tid sørgelig og vittig, ligesom livet selv. Her er ikke tale om unge mennesker, der gør tilnærmelser til hinanden – det drejer sig om voksne mennesker med en fortid, men de advarende ord, forhistorien og de dårlige varsler nytter ingenting, og alt hvad der er skidt, må jo kunne ændres, det er ikke relevant lige nu, omnia vincit amor. Men før man ved af det, banker virkeligheden i sin grå skikkelse på døren i forholdet, og sorgen er smertelig efter forholdets ophør, hvor ingen, som titlen siger, danser ved Fiskeklippen. Men på trods af alt, hvad der gik forud, er længslen efter kærlighed stadig stærk, selv om den er og hele tiden har været dødsdømt.

Fiskarstenen

Så kom nyårsafton

och ingen dans vid Fiskarstenen

det var inget månsken

inga spår i snön

ingen kärlek i luften

inga förhoppningar

i dansen

ingen kvinna som kom ut ur stenen

och dansade i korsett

i fyrverkerikaskaderna

med en man

med sjömanshänder.

Kærligheden – et nervevrag. Ingen dans ved Fiskeklippen er en usædvanlig digtsamling, fri for selvmedlidenhed og anklager, en ligefrem beskrivelse af et forhold, som utvivlsomt aldrig burde have opstået. Forfatterens naive billeder af fisser forlener bogen med øget bredde og bidrager til at tydeliggøre den fysiske og uundværlige side af forholdet, som dog mange steder er tynget af smerte og ensomhed. Digteren sammenfletter på en unik måde humor og sjæleangst og fortæller læseren sin historie med en sådan oprigtighed, at man sent vil glemme den. Tilbage står meget personlige svar på vores spørgsmål om kærlighed i voldelige forhold.

Elisabet Kristín Jökulsdóttir er fra Reykjavík, født 16. april 1958. Hendes første digtsamling udkom 1989, og hun har siden da udsendt digtsamlinger, romaner for børn og voksne, noveller, skuespil samt skabt danseværker og performances. I 2015 modtog digtsamlingen Kærligheden – et nervevrag. Ingen dans ved Fiskeklippen Fjöru-prisen (den islandske litteraturpris for kvinder) og avisen DV’s læserpris. Elisabet Kristín Jökulsdóttir udgiver sine bøger selv, idet hun siger, at hun kun på denne måde kan bestemme over alt, hvad angår deres endelige udformning. Hun har ikke tidligere været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.