Eva Rún Snorradóttir

"Mit drug", tilstår den anonyme kvinde, som er romanens jegfortæller, allerede på den første side Eldri konur (Ældre kvinder, Gyldendal, 2026, oversat af Annette Lassen), "det der gør mig hel, fylder mig med kraft og liv, får mig til at vride mig af abstinenser og besættelse, slå, kæmpe, styrte mig i fordærv, er ældre kvinder."

Hvert af de følgende kapitler beskriver en eller flere kvinder og det forhold, som fortælleren har til dem. Det handler om kolleger og bekendte, trænere og elskere, og hendes relationer til dem bygger uden undtagelse på hendes urokkelige længsel efter ældre kvinder. Det egentlige objekt for denne længsel er dog givetvis mere kompliceret, end bogens titel udtrykker.

Efterhånden som handlingen skrider frem, tegner der sig et billede af den fortællende kvindes liv fra femårsalderen, og indtil hun fylder 40 år. Kvinderne, som optager hele hendes sind i livets forskellige perioder, står oftest centralt i fortællingen. Det er kun i baggrunden, at vi kan ane grundelementerne i det, som kan kaldes et almindeligt liv: varige relationer, børn, som bliver født, og endda en ret ambitiøs karriere. Teksten fokaliseres således gennem fortællerens tvangstanker, og samtidig queerer den de traditionelle normer for, hvordan kvinders livshistorie beskrives.

Mellem linjerne kan man uden de store kraftanstrengelser læse, at fortællerens problem udspringer af mangel på kontakt med forældrene i barndommen. Alt, som har at gøre med hendes relation til moren, udgør en påfaldende lakune i fortællingen. Hun vokser op hos en moster, som er under skærpet tilsyn af børneforsorgen. Hun drikker store mængder alkohol og sidder nogle gange i fængsel, men på trods af dette er hun ikke "helt lige så slem som hendes mor", som barnet hører fra de voksne.

Når fortællingen nærmer sig nutiden, viser det sig derimod, at det ikke altid er nok at arbejde med sig selv eller at have en oprigtig vilje til at klare sig godt. Når fortælleren begynder at forstå sine egne problemer og indse, hvilke adfærdsmønstre hun skal undgå for ikke at miste forstranden, fortsætter hun alligevel i lang tid med at fare vild i livet. Hun har vænnet sig til at blive udstødt, have skyldfølelse og opleve skam, og det er der, hun søger hen, når tingene er allersværest.

Denne modsætningsfulde tilstand formidles tillige med en paradoksal lethed i bogens skildring af jegfortællerens snoede fremfærd i livet. Til sidst begynder man at ane, at den underfundige tekst ikke er pålidelig. Skal jegfortællerens selvudslettende satire fortolkes som en måde at nærme sig læseren på, eller er det en metode til at holde dem på tryg afstand? Selv om fortællingen tydeligt vidner om en vilje til at arbejde med sig selv, er der meget, der tyder på, at fortælleren også bruger sine "selvhjælpsværktøjer" til at holde sin problematik i live.

Eldri konur er en fortælling om et liv på kanten. Hovedpersonens marginalisering skyldes dog hverken hendes homoseksualitet eller hendes sociale klasse, selv om begge spiller en vis rolle i sammenhængen, men derimod skammen, som hun bærer på, og den gør det umuligt for hende at opleve nærhed og sunde følelsesmæssige relationer. Hendes nærmest ikkeeksisterende selvrespekt udfordrer fortællerens pålidelighed og sætter fokus på den afgrund, som opstår mellem den historie, som vi fortæller om os selv, og den, som er åbenlys i andres øjne. Resultatet er et svimlende studie af ydmygelse og værdighed, som modsatrettede kræfter i menneskets indre.

Eva Rún Snorradóttir (født 1982) er forfatter, digter og scenekunstner. I de seneste ti år har hun gjort sig bemærket med eksperimentelle værker, som typisk handler om gamle sår, og hvordan mennesker gør op med svære erfaringer. En rød tråd i hendes forfatterskab er queerhed i bred forstand, hvorved sammenhængen ofte udgøres af vanskelighederne ved at leve i ”normalitetens dybe hav", som det formuleres i en af hendes bøger. Hendes første digtsamling udkom i 2013, og siden da har hun skrevet yderligere to digtsamlinger og tre prosaværker. Hun har desuden skrevet manuskripter og instrueret for teater og radio.