Geir Gulliksen: Historie om et ekteskap

Geir Gulliksen har som digter, romanforfatter, essayist og redaktør sat sit præg på norsk litteratur gennem flere årtier. Med sine seneste romaner har han stået for en konsekvent og original udforskning af livsvilkår i det moderne, socialdemokratiske Skandinavien, ofte med kønsroller, familieliv og seksualitet som brændpunkt.

Historie om et ekteskap er et højdepunkt i hans forfatterskab. ”Kan du fortælle om os,” lyder den indledende sætning i romanen. Fortælleren forsøger at forstå den skilsmisse, han for nylig har været igennem, ved at se tilbage på forholdets begyndelse og følge dynamikken trin for trin i et forsøg på at tænke sig til, hvordan opløsningen kan have set ud fra ægtefællens perspektiv. Det handler om et typisk, ja måske et idealtypisk, nutidigt forhold: Det begyndte med en stormende forelskelse, en følelse af at blive set og forstået kombineret med en erotisk tiltrækningskraft, som senere udvides til et fællesskab omkring familien og et venskab, som synes hævet over de trivialiteter, der fik dem til at forlade tidligere partnere. De er stolte over, at de har bevaret venskabet, nærheden og lidenskaben, efter at børnene kom, og ikke mindst over den frihed, som de ønsker at give hinanden, og som de håber vil værne dem mod kedsomhed og udlængsel. Romanen er en sjældent velkomponeret skildring af dynamikken i et langvarigt forhold – af nærhed, fællesskab og intimitet, men også af en distance, som vokser frem midt i alt det trygge og frie: ”Vi levede i den tro, at vi to kendte hinanden bedre, end nogen andre ville kunne kende nogen af os, vi byggede vores voksne kærligheds skyggerepublik på den overbevisning og på lejlighedsvise, hastige blikke over hovedet på ungerne”.

Knuden i forholdet er friheden. ”Jeg ville så gerne leve en anden slags liv,” siger fortælleren. For ham indebærer det både et ønske om at være en ukonventionel mand og en higen efter at slippe sin partner fri og have seksuelle forhold med andre. Dette eksperiment er garant for en intrige, som bliver mere og mere anspændt, i takt med at grænserne for friheden slækkes. I udforskningen af frihedsbegrebet ligger også meget af romanens psykologiske og eksistentielle kraft. I dramaturgisk fortættede scener, hvor forfatteren demonstrerer sin evne til at give tilsyneladende hverdagsagtige dialoger litterær form, toner valget frem som det centrale problem for romanens selvbevidste hovedperson: Hvordan handler man, når hvert eneste valg samtidig skal indebære en maksimal grad af frihed og en maksimal grad af ansvar for udfaldet? Forskydningerne i synsvinkel – at fortælleren på diskutabel vis også forsøger at se det hændelsesforløb, han ønsker at forstå, med sin kones øjne – åbner for flere mulige tolkninger af skyld, magt og ansvar. Samtidig er fortælleren bevidst om sin egen fortolkning og grænserne for, hvad han (og læseren) kan vide og ikke kan vide, hvilket afspejler Gulliksens gode blik for romanens egenart og mulighedsrum.

Titlen Historie om et ekteskap peger som et ekko af Ingmar Bergmans Scener fra et ægteskab på både kontinuitet og ændringer i forståelsen og praktiseringen af ægteskabet som institution i Skandinavien i nyere tid. Men hvor Bergmans ægtepar var tydeligt præget af 1900-tallets dominerende kønsroller, eksperimenterer Gulliksen med en skildring, hvor ligestillingens idealer selv bliver en del af det ideologiske lærred, som den intime magtkamp udspiller sig på. I Gulliksens roman, hvor konventioner, frihed og valg skurrer mod hinanden i en idémæssigt og dramaturgisk tæt og velkomponeret helhed, bliver der plads til en reelt udforskende holdning til levemåder, der er så tæt på vores hverdag, at det ofte kan være vanskeligt at se dem udefra.