Kjell Westö
I Kjell Westös roman Hägring 38 slynges læseren ud i en historisk situation mellem to epoker op til den anden verdenskrig. Hans personer bilder sig ind, at de har lagt den finske borgerkrig i 1918 bag sig, selv om krigens lange skygger stadig når helt hen til dem. De vil leve i nuet i 1930’erne og nyde fornøjelserne i hovedstadens biografer, danserestauranter og varehuse. De har tiltro til fremtiden og vil ikke forholde sig til de trusler, som dæmrer i horisonten.
De allegoriske elementer i Westös roman er mageløse. Han fremtryller en mental atmosfære, hvis grundlæggende angst på en foruroligende måde minder om vores egen tid. Billederne af en truende fjende spreder sig, minoriteternes situation bliver mere og mere tilspidset, og en jurist som har skrevet et indlæg i en liberal avis bliver overfaldet på gaden.
I romanen ansætter den nyligt fraskilte advokat, Claes Thune, en ny sekretær ved navn Matilda Wiik. Hun er 36 år gammel og meget kompetent. Han giver hende jobbet, selv om han havde drømt at ansætte en yngre og smukkere kvinde. Til jobsamtalen giver Matilda Wiik indtryk af at være intelligent men samtidig gådefuld. Hun har to ansigter: Den underkuede arbejderkvindes og instinktmenneskets, hvis indre stemme er vild og svær at identificere. Westö har her skabt en stærk og dyb kvindekarakter.
Thune bruger meget af sin tid i Onsdagsklubben. Her mødes gamle venner på Thunes kontor, hvor de hengiver sig til alkohol og diskussioner af livets centrale spørgsmål. Den politiske atmosfære bliver mere og mere anspændt, og kammeraterne tager forskellige standpunkter. Lægen Arelius, som dyrker kraften, og den opportunistiske forretningsmand Grönroos, hælder mod det yderligtgående højre. Psykiateren Robi Lindemark, som også er kæreste med Claes Thunes ekskone, er på trods af sin ironiske fremtoning den anden liberale i selskabet.
En dag møder Matilda Wiik gæsterne i Onsdagsklubben, og hun genkender en af mændene. Han er dog ikke klar over, hvem hun er. Nu befinder de sig i civiliserede omgivelser og ikke i fangelejren efter borgerkrigen, hvor manden, som er kendt som Kaptajnen, gjorde Matilda Wiik ondt. Stemningen i romanen fortættes og hemmelighederne hober sig op.
Den neurotiske digter Joachim Jary, som er det femte medlem af Onsdagsklubben, oplever primært tidens spændinger fra sin seng på sanatoriet. Han går dog med klubben til det nyindviede olympiske stadion for at overvære et løb, som hans slægtning Salomon Jary vinder overlegent. Blandt publikum sidder internationale æresgæster fra Hitlers Tyskland, og til alles store forbløffelse tildeles Salomon Jary fjerdepladsen.
Kjell Westö gengiver i denne episode en historisk begivenhed på en så levende måde, at det har skabt voldsom røre i Finland. Det finske idrætsforbund så sig nødsaget til, med 75 års forsinkelse, at udnævne løberen Abraham Tokazier til den retmæssige vinder af det løb i 1938, hvor han blev tildelt fjerdepladsen. Westö blotlægger i sin fortælling den daværende elites umiddelbare antisemitisme og naive opportunisme, men samtidig viser han, hvor let det er at glemme en historisk forvanskning med tiden.
Westö nøjes ikke med at skildre de historiske begivenheder. Han tager også et fast greb om sit dokumentariske stof og bruger det, som han vil. Han er i stand til at lege med fakta og fiktion og sprænger dermed rammerne for den konventionelle historiske roman. Samtidig maler han et billede af følelseslivets uforudsigelighed og historieskrivningens vilkårlighed.
Kjell Westö er en populær forfatter blandt både anmeldere og publikum. I Finland udgives hans bøger på begge officielle sprog – finsk og svensk. I Sverige udkommer de på originalsproget, og de oversættes til mange andre sprog. Han har modtaget adskillige priser, herunder Finlandia-prisen, som er den mest prestigefyldte litteraturpris i Finland. Hägring 38 er desuden nomineret til den svenske Augustpris.
Jyrki Kiiskinen