Máret Ánne Sara

Máret Ánne Sara
Máret Ánne Sara: Ilmmiid gaskkas (Mellem verdener). DAT, 2013.

Ilmmiid gaskkas er en fantasyroman om to søskende som forsvinder fra den menneskelige verden. Nutiden får sin kraft fra ældre tider, og tiderne flettes sammen. Læseren følger søskendeparrets kamp i en anden verden. Forældrenes søgen efter børnene giver ikke resultater, og alle tror at der ligger en forbrydelse bag. Børnene møder væsener fra den samiske mytologi og den traditionelle historiefortælling, og de må bekæmpe disse væsener med midler de har lært fra barnsben af. Mens deres forældre kæmper mod miljøforureningen som truer deres eksistensgrundlag, kæmper børnene mod væsenerne i en parallelverden. De underjordiske, hulderne, utborene, shamanens hjælpere og den kloge kone ser og føler miljøforureningen stærkest. Hvad skal de leve af når vandområder udtørrer, græsset holder op med at gro og alle skyerne skifter farve? Børnene skal tage dette med sig til deres verden hvis de nogensinde kommer hjem igen. Vil menneskene derhjemme kunne genkende dem? Bogens tema, som er forureningens nådesløse konsekvenser, er en del af virkeligheden for samerne. Rensdyrene har eksempelvis ikke de samme livsbetingelser som for flere hundrede år siden, og den samiske ungdom har heller ikke det samme liv som deres forfædre.