Sissal Kampmann

Sunnudagsland (Søndagsland) foregår i bygden Vestmanna på Færøerne, hvor digteren, Sissal Kampmann (f.1974), er opvokset. Efter 24 år, tilbragt primært i København og i Tórshavn, flytter hun tilbage til den lille hjemstad for at opholde sig en tid. Dette ophold udgør rammen for digtsamlingen, hvis titel henviser til dræbende kedelige søndage i et udkantsområde, men Søndagsland betegner ligeledes den særlige tilstand af ensomhed, kedsomhed og eksistentiel krise, som bogens digterjeg synes at befinde sig i.

Søndagsland er en både nøgtern og melankolsk bog, præget af længsel og en følelse af at være udenfor, hensat til futile beskrivelser af det langsomme, men uafværgelige forfald. Som i en forfaldets fænomenologi, kredser flere af digtene omkring vanrøgt og stilstand i bygden med erindringsglimt fra et liv, som var engang. Beskrivelserne er præget af en gennemgribende fornemmelse af fremmedhed, selv i forhold til det kendte. Tiden, landskabet og vejret registreres minutiøst af digterjeget, der tørt og selvironisk bemærker, at hun er blevet en kvinde, der undersøger vejrudsigterne flere gange om dagen.

Lyset er af stor betydning i digtsamlingen, der har solhverv, årets korteste dag som omdrejningspunkt. Ordet Søndag stammer som bekendt fra det oldnordiske ord sunnudagr, der betyder soldag. Men ironisk nok er de nødt til at vente på solen, der åbenbart er udsat på ubestemt tid i Søndagslandet, hvor stormen og mørket råder, hvor klokken ringer lydløst, og hvor vejen ned til bygden er solløs, måneløs og stjerneløs.

Vejret spiller en anselig rolle, og det er vel at mærke dårligt vejr med sne, slud, regn, storm og mørke, der ganske fratager digterjeget orienteringen og fornemmelsen af ugedagene, og som desuden slider på huse og hustage. Der er i det hele taget en omsiggribende opløsning med fugt og råd, slid og patina, som til stadighed fremhæves i den konkrete fysiske verden, der anvendes som en slags ekkorum for digterjegets sansning af verden.

Vi aner omridset af et omkringliggende samfund, men selv om vi både hører om et ”vi” og et ”du”, oplever vi ikke andre mennesker i bogen ud over digterjeget, der synes at befinde sig i et lufttomt og klaustrofobisk rum. I løbet af 54 lyriske tekster oplever vi et forløb, der udspiller sig fra det tidlige efterår til den første dag i det nye år, da digterjeget igen forlader Søndagslandet. Bogen er gennemkomponeret i en sammenhængende, opadgående bevægelse fra den indledende fase, da en tankvogn slæber sig op ad en bakke og til slutningen, da flyet letter med digterjeget ombord, og der igen er styr på tingene med en pilot, der styrer efter kompas.

Søndagsland er Sissal Kampmanns femte digtsamling. Hun debuterede i 2011 med digtsamlingen Ravnar á ljóðleysum flogi – yrkingar úr uppgongdini/ Ravne flyver lydløst – digte fra opgangen, som hun fik Klaus Rifbjergs debutantpris for. Siden har hun udgivet fire digtsamlinger, der har bekræftet hendes position som en af færøsk lyriks nye, stærke stemmer.