Thomas Boberg
Thomas Bobergs Insula udforsker grænserne for både den geografiske og litterære bevægelse. Den handler om at skrive et liv, der leves her og nu. At finde sprækken ind til det sprog, der skaber det, som det fortællende jeg i bogen har levet, og flytte det over ”skriftens og fiktionens virkelighed”, som det hedder et sted. Den hvileløse prosa i romanen presses ofte til poesi; til korte sætninger der utålmodigt hopper på stedet for at komme videre. Det er rejselitteratur om ikke at rejse, men i en form for prosa der nærmer sig fiktion og arbejder sig hinsides denne, ofte dvælende i poesien, som litteraturprofessor Arne Melberg engang skrev om denne genre.
Insula kredser om stilstanden og det nære: en lille, unavngiven dansk ø med under 500 indbyggere, men også en families forsøg på at bosætte sig og finde fodfæste i et til tider både fascinerende og frustrerende lokalt morads. Vi følger forfatteren Thomas, hans hustru Rebecca og deres søn Hugo, der flytter fra en andelslejlighed i København til hus og vildtvoksende have på øen. Familien håber på at kunne skabe en ny tilværelse, men møder hurtigt både det praktiske og eksistentielle kaos, der præger ølivet – fra færgeoverfart til sønnens omtumlede skoleliv. Et syndefald gennemsyrer romanen fra starten, konkretiseret i den scene, hvor jeg fortællerens plukning af en pære fra en privat grund udløser vrede fra en af øens såkaldte ”baroner”. Familien erfarer hurtigt, at man i storbyen selv er centrum, imens det på øen er øen selv. Her indgår man i et fællesskab af udvekslinger, hvor hvert menneske på godt og ondt vokser i sin fortælling om sig selv.
”Hvad i alverden skulle man kunne digte på en lille ø, hvor alting nødvendigvis må stå helt stille?” spørger jegfortælleren retorisk sig selv – men som romanen viser, rummer stilstanden sin egen poesi og et mylder af særegne, ofte stakkede fortællinger. Øens mangfoldighed – fra polske frugtplukkere til lokale landmænd, storbønder og idealister – udfoldes med en videbegærlighed, der forvandler hverdag til verdenslitteratur. Et gavmildt figentræ og ålegræssets potentiale for eksport står side om side med forgiftede rapsmarker og baronernes magtfuldkommenhed. Øen er en dråbe, der spejler havet, som det hedder et sted.
Romanen balancerer det nære med det verdensvendte. Den skildrer den utopiske drøm om et enklere liv på landet, mens den gennem samtalerne med sønnen Hugo indfanger barndommens naive, men også poetiske blik på verden. Hvileløs prosa forenes med lokal folklore. Insulas udforskning af de menneskelige kredsløb fremstår som et mindre mesterværk i nyere nordisk litteratur.
Thomas Boberg (f. 1960) er en prisbelønnet dansk forfatter med over 40 værker bag sig, der udforsker identitet og menneskets forhold til verden gennem lyrik, romaner og rejselitteratur.