Tomi Kontio og Elina Warsta
Den illustrerede kortroman Koira nimeltään Kissa hyvästelee ystävän ("En hund som hedder Kat siger farvel til en ven", ikke oversat til dansk) udfordrer mange forudfattede meninger om, hvordan en moderne børnebog skal være. Den handler om en hund, en kat og et menneske, om livet i udkanten af havnen i en by, som hedder Helsingfors, og om en forårsagtig skov, hvor blå anemoner vajer i vinden, og hvor bregner udfolder deres skud til ørnevinger. Den handler om sorg og død, om at sige farvel til den, som er kærest og vigtigst for en.
Hunden hedder Kat, katten hedder Hund, og mennesket hedder Mår, og han er desuden en fyldebøtte, som han kalder sig selv. De bor i en forladt container og ser på et tv, der ikke fungerer, og finder på deres egne programmer fra sportsreferater til en sæbeopera. Hovedpersonen og jegfortælleren er en hund, som hedder Kat. Den skildrer trioens kærlighedsfyldte liv. Udover vemod og tiltagende sorg indeholder fortællingen humor og samfundskritik, som fremfor alt formidles gennem mennesket Mårs replikker.
Forfatteren Tomi Kontio har modet til at føre sine læsere mod noget af det sværeste, som findes i livet: døden. Han har modet til at stole på det poetiske sprog, og at man i en børnebog ikke blot kan skrive om sorg og udenforskab, men også om kærlighed til sin næste – endda med et sådant ordvalg, at i hvert fald voksne læsere kan se forbindelsen til eksempelvis Bjergprædikenen. Men bogen hverken forudsætter eller påtvinger et særligt religiøst verdensbillede eller en særlig læsning. Filosoffen og prædikanten i fortællingen er Mår, en døende gadens mand og alkoholiker, som taler længe og smukt, og som forsøger at hjælpe sine venner, hunden og katten, med at møde det uundgåelige. Læseren drages også ind i hans metaforiske tanker og må tænke over sorg og død på en usædvanligt direkte måde. Ligeså centralt er bogens andet tema, kærligheden, som drankeren Mår taler om som en katalysator for sorg og det modsatte.
Samtalen mellem Kat, Hund og Mår er tankevækkende, og når man læser bogen fordybes og forstærkes tankerne, og de bliver endnu mere rørende og varmende. Bogen er rørende, men den fremkalder også latter og er forbløffende ligefrem og åben. Sproget er smukt, rammende og velklingende – på den ene side strømmende emotionelt og udførligt, og på den anden siden klart og tydeligt. Naturen, rådne aspe og forårets fugle skildres præcist, som de er, men også som en del af karakterens oplevelse: Når spurvens kvidren lyder i skoven, bliver hovedpersonen trist.
Halvvejs i bogen, efter Mårs død, bliver den til Kat og Hunds overlevelseshistorie, og fortællingen får et mere aktivt greb. Nu er der også en by til stede, hvilket helt konkret kan høres i hovedpersonens stemme. Når hun bliver lukket inde bag tremmer og hyler efter hjælp er melodien "lang og klagende som et metrotog, når det kører ind på depotet ". Værket afslutter fortællingen om trioen, som læseren har kunnet følge i flere populære billedbøger før denne sidste del af serien i romanform. Men bogen fungerer også som en fritstående fortælling og kræver ikke kendskab til de tidligere dele.
Elina Warstas flotte illustrationer og layout er en integreret del af værket og dets styrke. Hendes sort-hvide helsidestegninger udtrykker både sorg og trøst, lys og skygger på en sensitiv og kærlig måde. Ved hjælp en tæt tegneteknik skaber Warsta øjeblikke, som nogle gange er trygge og nogle gange besværlige, og som på en spændende måde afgrænser eller giver plads til et skovlandskab eller et natligt vue over havnen. Billederne skjuler også flere favnlignende kompositioner, som kan ses i denne verden. Ud over at blive omfavnet af et menneske eller et dyr kan man i Warstas billeder sidde i favnen af en skov, et rum eller en stjernehimmel.
Som læseoplevelse er Koira nimeltään Kissa hyvästelee ystävän et rystende og endda stærkt rørende værk, som også udtrykker enormt meget forståelse og trøst. Det er en ægte, rammende og vigtig bog, som ikke blot kan læses af børn og unge, men også af voksne i alle aldre.
Tomi Kontio (født 1966) er digter og forfatter, og han har fået Finlandiaprisen for børne- og ungdomslitteratur to gange. Første gang var i 2000 for børneromanen Keväällä isä sai siivet ("Om foråret fik far vinger", ikke oversat til dansk), og anden gang var i 2025 for kortromanen Koira nimeltään Kissa hyvästelee ystävän. Den første bog i serien, billedbogen Koira nimeltään Kissa ("En hund som hedder Kat", ikke oversat til dansk), var nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i 2016.
Elina Warsta (født 1979) er en af Finlands mest kendte og respekterede illustratorer og grafiske formgivere. Hun modtog statens pris for børnekultur i 2016, og hun er blevet nomineret til adskillige priser for sine illustrationer, blandt andet Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris for illustrationerne til billedbogen Koira nimeltään Kissa. Warsta har også lavet layout til bogen, som er nomineret i 2026.