"Norden kan omstille sig igen"

Hvordan kan de nordiske lande føre en radikal klimapolitik, som hurtigt reducerer CO2-udslippet – og samtidig afvente demokratisk forankring og social dialog?

Det var temaet for debatten mellem Nordisk Råds parlamentarikere og statsministrene. 

De nordiske statsministre har netop bakket op om visionen om Norden som verdens mest bæredygtige region i 2030.

Nu mødte de parlamentarikere af alle partifarver fra fem lande, som havde opklarende spørgsmål. 

Islands statsminister, Katrín Jakobsdóttir, indledte debatten med at rangordne, hvem der har det største ansvar, for at de nordiske lande nu gennemfører en grøn omstilling. 

– Først når politikerne og virksomhederne har taget deres ansvar, kan vi begynde at tale om individers ansvar, sagde hun.  

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, havde samme budskab, da hun forklarede, at det er de kollektive og strukturelle løsninger, som skal gøre samfundet grønnere – og at omstillingen skal være jævnbyrdig og ikke skabe kløfter mellem mennesker.

– Det er befolkningen, som har bragt klimaspørgsmålet så højt op på den politiske dagsorden. Vi må aldrig lade de unge opleve, at demokratiet ikke kan løse klimakrisen, sagde Mette Frederiksen. 

Anders Kronborg, dansk parlamentariker fra S-gruppen, gjorde opmærksom på, hvor let det er for alle at bruge kollektiv trafik eller miljøvenlige elcykler i København, mens borgere i hans hjemby uden for Esbjerg er nødt til at tage bilen, når børnene skal til fodboldtræning. 

– Vi skal vise forståelse og tage hensyn til de forskellige vilkår i vores lande, sagde han.

Norges statsminister, Erna Solberg, tog ordet og sagde, at små kommuner i landområderne skal have kompensation, hvis de giver afkald på jord til fordel for vindmølleparker eller andre vedvarende energikilder.

Det er en af flere måder, hvorpå landområderne kan drage nytte af omstillingen, sagde hun. 

– Vi politikere skal tage udgangspunkt i menneskers hverdag, og vi skal formidle, at en omstilling er meget krævende, men helt nødvendig. Hvis vi skal leve op til vores politiske løfter, skal alle norske bilpendlere jo skifte til nul-emissionsbiler. Vi skal skille os af med to millioner fossilbiler, sagde Erna Solberg. 

Det var den danske parlamentariker fra den grønne gruppe, Christian Juhl, som stillede det kritiske spørgsmål om, hvorvidt Norge vil bruge penge fra oliefonden til at hjælpe fattige lande med klimaomstillingen.

Erna Solberg svarede, at fonden bruges til at finde og investere i virksomheder, som udvikler reducerede energiomkostninger og mere effektiv ressourceanvendelse. Et svar, som Christian Juhl ikke var tilfreds med. 

Magnus Ek, svensk parlamentariker fra Midtergruppen, argumenterede for, at virksomheder og iværksættere skal have bedre forudsætninger for at finde nye tekniske løsninger med henblik på et bæredygtigt samfund. 

– De mennesker, der demonstrerer for klimaet, kræver ikke først og fremmest en plads ved forhandlingsbordet. De kræver, at vi handler nu. Løsningerne udvikles desuden ude i virksomhederne og i forskningslaboratorierne, sagde han.  
 

Sveriges statsminister, Stefan Löfven, var uenig i denne modsætning. 

– Det nordiske erhvervsliv består af 115.000 virksomheder, som vil bidrage til et klimaneutralt samfund. En hurtig klimaomstilling giver mere vækst. Den nordiske model har været succesfuld, fordi den kan modstå hurtige omstillinger. Vi har omstillet os fra fattigdom til fremgang. Vi kan overraske pessimisterne endnu en gang, sagde Stefan Löfven.