166. Morten Dahlin (Svar på replik)

Mange tak for det. Der er jo heldigvis i dag nordiske lande – nu skal jeg ikke fremhæve nogle frem for andre, men det er eksempelvis Danmark og Færøerne – hvor det faktisk i dag er pligtigt, at når man laver et nyt lovforslag, så skal man tage stilling til, om det vil påvirke det nordiske samarbejde, og hvis det gør det, er der faktisk pligt til at skrive det ind i lovbemærkningerne.

Det kan godt være, at det så gør, at der opstår en grænsehindring, men så er det i hvert fald noget, man gør med åbne øjne, og et bevidst politisk valg, og det bliver også synligt for alle, om der er nogle steder, hvor man kan skrue på noget i lovforslaget, der så vil gøre, at man ikke skaber de her nye grænsehindringer. Nu skal jeg jo ikke bestemme, hvordan alle andre gør det, men man kunne lade sig inspirere af den model andre steder. Jeg synes faktisk, at den fungerer ganske godt, i hvert fald fra dansk side.

Information

Talenummer
166
Type
Svar på replik
Person
Status
Waiting for transcription
Dato