Arbejds- og opholdstilladelse

Atvinnu- og dvalarleyfi á Íslandi
Her kan du finde oplysninger for dem, der ønsker at bo og arbejde i Island gennem længere tid.

Nordiske statsborgere

Nordiske statsborgere behøver hverken at have arbejds- eller opholdstilladelse for at kunne bo og arbejde i Norden. De har dog pligt til at følge reglerne i det pågældende land om optagelse i folkeregister.

 

Statsborgere fra lande i EU og EØS

Statsborgere fra lande i EØS-området kan uden særlig tilladelse opholde sig i Island i op til 3 måneder efter deres ankomst til landet. Er man arbejdssøgende, kan man opholde sig i Island i helt op til 6 måneder. Efter udløbet af denne periode skal man lade sig optage i Islands Folkeregister.

 

Statsborgere fra andre verdensdele

Statsborgere fra lande uden for EØS, som ønsker at flytte til Island for at arbejde dér, må skaffe sig arbejdstilladelse. Ligeledes skal de have opholdstilladelse for at kunne opholde sig lovligt i Island. Opholdstilladelserne klassificeres efter formålet med opholdet.

Udlændingestyrelsen står for udstedelse af opholdstilladelser og visa til Island. Ansøgninger skal i hovedstadsområdet rettes til udlændingestyrelsen. I landdistrikterne er det sysselmanden i det pågældende område, der tager sig af disse sager.

Nærmere oplysninger om opholds- og arbejdstilladelse i Island kan fås hos Udlændingestyrelsen og hos Globaliseringscenteret.

Kontakt myndighed
Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vi giver overblik og genveje til dig som vil flytte, arbejde, studere, søge støtte eller starte virksomhed i Norden.