Graviditet og fødsel i Danmark

Når du bliver gravid, skal du kontakte din praktiserende læge. Det er den læge, der står på dit sundhedskort.

Din praktiserende læge laver de første undersøgelser og opretter en digital vandrejournal, som følger dig gennem graviditeten. Vandrejournalen indeholder oplysninger om dit graviditetsforløb. Den bruges af din praktiserende læge, jordemoder, fødested og andre sundhedspersoner, du møder under graviditeten.

Ved den første lægeundersøgelse taler den praktiserende læge også med dig om, hvor du skal føde. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler som udgangspunkt dette basistilbud, hvis du er rask og har en ukompliceret graviditet:

• 3 konsultationer hos din praktiserende læge
• 2 ultralydsundersøgelser
• 4-7 jordemoderkonsultationer
• Eventuelt graviditetsbesøg af sundhedsplejersken

Dit konkrete forløb afhænger af dine behov.

Når du er gravid, kan du blive tilbudt gratis vaccination mod kighoste, RS-virus og influenza.

Sundhedsstyrelsen anbefaler som udgangspunkt:

• vaccination mod kighoste i graviditetsuge 25 hos din egen læge
• vaccination mod RS-virus i graviditetsuge 32, hvis du har termin fra juli til og med marts
• vaccination mod influenza i andet eller tredje trimester i perioden fra 1. oktober til og med 20. december.

Du kan føde på en fødeafdeling på et hospital, på en klinik, der er tilknyttet hospitalet, eller hjemme.

Din praktiserende læge eller jordemoder kan fortælle dig om mulighederne i din region. Du har ret til jordemoderhjælp og lægehjælp ved fødslen.

Normalt anmelder jordemoderen fødslen. Du skal kun selv anmelde dit barns fødsel i Danmark, hvis der ikke har medvirket en jordemoder ved fødslen.

Hvis du bor i udlandet og føder i Danmark, bliver fødslen registreret i det sogn, hvor barnet er født. Hvis barnet er født i Sønderjylland, bliver fødslen registreret af kommunen.

Hvis du bor i et andet nordisk land, kan du få behov for at føde i Danmark. Det kan ske uplanlagt under et midlertidigt ophold, eller fordi du ønsker at planlægge en fødsel i Danmark.

Der gælder forskellige regler for betaling og dokumentation, alt efter om fødslen er nødvendig under et midlertidigt ophold eller planlagt på forhånd.

Hvis du føder under et midlertidigt ophold i Danmark

Hvis du bor og er sygesikret i et andet nordisk land, har du ret til akut og nødvendig behandling i det offentlige sundhedsvæsen i Danmark, hvis du opholder dig midlertidigt i landet. Det kan for eksempel være undersøgelser, behandling eller fødsel.

Du skal kunne dokumentere, at du er offentligt sygesikret i dit bopælsland. Hvis du er sygesikret i et nordisk land, kan du normalt dokumentere din ret med legitimation og oplysninger om din bopælsadresse. Du kan også vise dit EU-sygesikringskort.

Hvis du ønsker at planlægge en fødsel i Danmark

Hvis du bor i et andet nordisk land og ønsker at føde i Danmark, skal du selv kontakte det danske hospital, hvor du ønsker at føde. Hospitalet skal vurdere, om det har kapacitet til at modtage dig.

Du skal også kontakte den myndighed eller sygesikring, der dækker dine sundhedsudgifter i dit bopælsland. Du skal undersøge, om du skal have forhåndstilladelse for at få dækket udgifterne til fødslen i Danmark.

Hvis du ikke har forhåndstilladelse eller anden dokumentation for, at udgifterne er dækket, kan du blive opkrævet betaling. Det gælder også, selv om du har et gyldigt EU-sygesikringskort, fordi EU-sygesikringskortet ikke dækker planlagt behandling.

Hvis barnet bliver født i Danmark, og du bor i udlandet

Hvis du føder et barn i Danmark og ikke har en dansk folkeregisteradresse, bliver fødslen registreret i det sogn, hvor barnet er født. Hvis barnet er født i Sønderjylland, bliver fødslen registreret af kommunen.

Du skal kun selv anmelde fødslen i Danmark, hvis der ikke har medvirket en jordemoder ved fødslen.

Hvis du bor i udlandet og føder i Danmark, skal du selv kontakte folkeregisteret eller den relevante registreringsmyndighed i dit bopælsland for at få barnet registreret der.