Ret til sundhedsydelser i Danmark

Når du flytter til Danmark fra et andet nordisk land, skal du som udgangspunkt folkeregistreres i Danmark i den kommune du skal bo i. Du får herefter et dansk sundhedskort. Det bliver automatisk bliver sendt til din danske adresse. Kortet er dit bevis for at du har adgang til alle sundhedsydelser i Danmark. Du skal vise kortet hver gang du er i kontakt med sundhedsvæsenet.

Hvis du modtager sociale ydelser fra et nordisk land eller et andet EU- eller EØS-land, er det vigtigt at du giver oplysninger til Udbetaling Danmark da det kan have betydning for din sygesikring. 

Bor du i et andet nordisk land og arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver, bliver du som hovedregel dansk sygesikret. Det betyder at du har ret til at bruge det danske sundhedsvæsen på samme vilkår som borgere der bor i Danmark. Din dokumentation herfor er "det særlige sundhedskort". Det har du ret til at få udstedt af Udbetaling Danmark. Kortet skal du vise hver gang du er i kontakt med sundhedsvæsenet. 

Du vil enten blive betragtet som ”grænsearbejder” eller ”arbejdstager” i Danmark – det afgøres af Udbetaling Danmark ud fra om du rejser tilbage til din bopæl i et andet nordisk land mindst én gang om ugen eller ej. Uanset vil du have fuld adgang til danske sundhedsydelser – men har du familiemedlemmer, der skal sygesikres sammen med dig, har det betydning for dem om du betragtes som grænsearbejder eller arbejdstager. 

Det særlige sundhedskort udstedes med højst to års gyldighed. Du kan søge om kortet på borger.dk, og du kan bruge selvbetjeningsløsningen uden NemID.

Virksomheder kan søge om særligt sundhedskort på vegne af en medarbejder på virk.dk.  Du kan læse nærmere om særligt sundhedskort på Borger.dk. Har du spørgsmål, kan du kontakte Udbetaling Danmark, international sygesikring.

Du kan læse mere om den danske sygesikring på Borger.dk, og på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. 

Når du er dansk sygesikret, betyder det at det er fra Danmark du skal søge om det blå EU-sygesikringskort. Kortet er din dokumentation for din ret til at modtage den behandling der bliver nødvendig under et midlertidigt ophold i et andet EØS- eller EU-land eller Schweiz, for eksempel hvis du bliver syg under en ferie.

Du skal selv ansøge om at få et EU-sygesikringskort. Det skal du gøre digitalt via borger.dk eller ved at kontakte Udbetaling Danmark hvis du ikke har Nem-ID eller er fritaget fra Digital Post.

Vær opmærksom på at hvis du modtager sociale ydelser fra et andet land i Norden, EU, EØS eller Schweiz, for eksempel pension, ydelse under barsel eller sygdom, er det fra dét medlemsland du skal ansøge om at få et EU-sygesikringskort. Er du i tvivl, kan du kontakte Udbetaling Danmark.

På EU-Kommissionens hjemmeside kan du finde information om hvordan du kan bruge dit EU-sygesikringskort under ophold i andre EU- eller EØS-lande og Schweiz. På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside kan du læse om den særlige nordiske aftale om ret til hjemtransport ved sygdom.

Har du betalt en regning for behandling i et andet medlemsland, som du mener kan være dækket af dit EU-sygesikringskort, kan du søge refusion via Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Du kan også søge om refusion via din bopælsregion i Danmark. Din ansøgning vil i givet fald blive vurderet efter hvad du eventuelt kan få efter de danske regler om tilskud til sundhedsydelser. Uanset om du vælger at søge via styrelsen eller regionen, kan du vælge at få undersøgt begge muligheder og dermed opnå refusion efter det sær regler som kan refundere mest muligt af dine udgifter. Du kan søge vejledning hos Styrelsen for Patientsikkerhed.  

Når du er sygesikret i et nordisk land og bliver syg under et midlertidigt ophold i Danmark, har du ret til at få den behandling der bliver medicinsk nødvendig under dit ophold. Det kan både være akut opstået sygdom, men også hvis du har en eksisterende sygdom, for eksempel en kronisk sygdom, eller hvis du er gravid og får brug for undersøgelse eller behandling mens du er i Danmark. 

Sundhedsydelser i det danske offentlige sundhedsvæsen er oftest gratis, men du skal kunne dokumentere at du er offentligt sygesikret i et andet EU-, EØS-land eller Schweiz. Når du er sygesikret i et nordisk land, skal du over for den danske sundhedsperson dokumentere at du har bopæl i et nordisk land. Du kan også vise dit EU-sygesikringskort som dokumentation.

Hvis du er du sygesikret i et nordisk land og ønsker behandling på et dansk offentligt hospital, eller hvis du søger en anden offentlig behandling i Danmark hvortil der stilles krav om at du skal være henvist fra en læge eller tandlæge til behandlingen, skal du have en henvisning udstedt af en læge eller tandlæge i dit hjemland eller i et andet EU-/EØS-land.

Reglerne om adgang til at købe offentlige og private behandlinger i Danmark berører ikke din ret til at modtage nødvendig offentlig behandling i Danmark hvis du bliver syg eller kommer til skade under et ophold i landet. Du kan læse om reglerne hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Der er ingen egenbetaling hos praktiserende læger. Du skal dog selv betale for visse typer af ydelser, for eksempel vaccinationer og lægeattester. Vaccinationer i det danske børnevaccinationsprogram er altid gratis. 

Der er ikke egenbetaling ved offentlige sygehuse når du er henvist til behandling. Akut sygehusbehandling kræver dog ikke en henvisning.

Tandlægebehandling er gratis for unge under 18. Den offentlige sygesikring giver tilskud til en række behandlinger til voksne. Tilskuddet vil som regel være trukket fra i de priser der annonceres af tandlægen.

Behandling hos en række speciallæger og lignende kræver ingen egenbetaling når du har en henvisning til behandlingen. Det kræver dog ikke en henvisning for at få gratis behandling hos speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme eller øjenlæger. 

Selv om du har en henvisning til for eksempel kiropraktor, fodterapeut, psykolog eller fysioterapeut, skal  du selv  betale en andel af behandlingen.

Når du køber receptpligtig medicin, vil du automatisk få et tilskud som øges gradvist jo mere medicin du køber inden for en periode på tolv måneder. Du kan se en oversigt over de aktuelle satser på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Din læge kan desuden vurdere at du har behov for yderlige tilskud til dine medicinudgifter og kan søge Lægemiddelstyrelsen om det. Du kan læse om individuelle tilskud hos Lægemiddelstyrelsen.

Hvis du bor eller opholder dig i Danmark og bliver syg, skal du som udgangspunkt kontakte en praktiserende læge.

Personer der er folkeregistreret i Danmark, skal vælge en praktiserende læge i bopælskommunen.

Den praktiserende læge søger for, at du får den behandling, du har behov for eller kan henvise dig til for eksempel speciallæge eller sygehus

Du kan ringe til lægevagten uden for din egen læges åbningstid. Lægevagten vurderer om du skal møde op i lægevagtens konsultation. I særlige tilfælde kan lægen komme på besøg hjemme hos dig. 

Find kontaktoplysninger til lægevagten i regionerne på borger.dk 

Akutmodtagelse er til alvorlige skader, som din læge ikke kan hjælpe med. Det kan for eksempel være knoglebrud eller forbrændinger. 

På akutmodtagelsen bliver de alvorligste skade behandlet først, derfor kan du opleve ventetid. De fleste – men ikke alle – sygehuse har akutmodtagelser eller -kliniker, men du skal ringe inden du møder op.

Hvis du har brug for sygehusbehandling som ikke er akut, kræver det en henvisning fra en læge.

Find kontaktoplysninger på akutmodtagelser/skadestuer på borger.dk 

På hjemmesiden sundhed.dk kan du finde generel information om det danske sundhedsvæsen og søge kontaktoplysninger til praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, tandlæger, offentlige sygehuse, privatklinikker, apoteker med mere. 

Vær opmærksom på at sundhedspersonen skal have en aftale med det offentlige sundhedsvæsen for at der er offentlig tilskud til behandlingen – herunder at behandlingen kan dækkes med det blå EU-sygesikringskort.