Ret til sundhedsydelser i Danmark

Når du flytter til Danmark fra et andet nordisk land, skal du som udgangspunkt folkeregistreres i Danmark i den kommune du skal bo i. Du får herefter et dansk sundhedskort. Det bliver automatisk sendt til din danske adresse. Kortet er dit bevis for at du har adgang til alle offentlige sundhedsydelser i Danmark. Du skal vise kortet hver gang du er i kontakt med sundhedsvæsenet.

Når du flytter til Danmark, eller begynder at arbejde i landet, skal du give information om dine sygesikringsforhold til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark har brug for informationen for at vurdere, om det er Danmark eller et andet land, der er ansvarlig for dækning af udgifterne til din sygesikring.

Information om dine sygesikringsforhold kan for eksempel være: 

• at du modtager pension fra et andet nordisk land, EU- eller EØS-land, Schweiz eller Storbritannien 
• at du modtager anden social ydelse fra et andet nordisk land, EU- eller EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, for eksempel ved barselsorlov eller sygdom 
• at du tidligere har boet i Danmark, og nu flytter tilbage.

Bor du i et andet nordisk land og arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver, bliver du som hovedregel omfattet af dansk social sikring. Det betyder blandt andet, at du har ret til at bruge det danske sundhedsvæsen på samme vilkår som borgere, der bor i Danmark. Din dokumentation herfor er "Det særlige sundhedskort". Du skal søge om at få kortet udstedt af Udbetaling Danmark. Kortet skal du vise, hver gang du er i kontakt med sundhedsvæsenet. 

Du vil enten blive betragtet som ”grænsearbejder” eller ”arbejdstager” i Danmark – det afgøres af Udbetaling Danmark, ud fra om du rejser tilbage til din bopæl i et andet nordisk land mindst én gang om ugen eller ej. Uanset vil du selv have fuld adgang til danske sundhedsydelser – men har du familiemedlemmer, der skal sygesikres sammen med dig, har det betydning for deres sygesikring, om du betragtes som grænsearbejder eller arbejdstager. 

Det særlige sundhedskort udstedes med højst to års gyldighed. Du kan søge om kortet på borger.dk, og du kan bruge selvbetjeningsløsningen uden MitID.

Virksomheder kan søge om et særligt sundhedskort på vegne af en medarbejder på virk.dk. 

Du kan læse nærmere om det særlige sundhedskort på borger.dk. Har du spørgsmål, kan du kontakte Udbetaling Danmark, International Sygesikring. Du kan læse mere om den danske sygesikring på borger.dk, og på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. 

Når du er dansk sygesikret, skal søge om det blå EU-sygesikringskort hos Udbetaling Danmark. Kortet er din dokumentation for din ret til at modtage nødvendig behandling under et midlertidigt ophold i et andet EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien; for eksempel hvis du bliver syg under en ferie.

Du skal selv ansøge om at få et EU-sygesikringskort. Det skal du gøre digitalt via borger.dk eller ved at kontakte Udbetaling Danmark, hvis du ikke har MitID eller er fritaget fra Digital Post.

Vær opmærksom på, at hvis du modtager sociale ydelser fra et andet land i Norden, EU, EØS eller Schweiz, for eksempel pension, ydelse under barsel eller sygdom, er det fra dét medlemsland du skal ansøge om at få et EU-sygesikringskort, eller i Storbritannien et britisk sygesikringskort. Er du i tvivl, kan du kontakte Udbetaling Danmark.

På Europa-Kommissionens hjemmeside kan du finde information om, hvordan du kan bruge dit EU-sygesikringskort under ophold i andre EU-/EØS-lande, Schweiz og Storbritannien. På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside kan du læse om den særlige nordiske aftale om ret til hjemtransport ved sygdom.

Har du betalt en regning for behandling i et andet medlemsland, som du mener kan være dækket af dit EU-sygesikringskort, kan du søge refusion via Styrelsen for Patientsikkerhed. Er din udgift opstået ved køb af en sundhedsydelse købt i et andet EU- eller EØS-land, kan du også vælge at søge om refusion via din bopælsregion i Danmark. Din ansøgning vil i givet fald blive vurderet efter hvad du eventuelt kan få efter de danske regler om tilskud til sundhedsydelser. Uanset om du vælger at søge via styrelsen eller regionen, kan du vælge at få undersøgt begge muligheder og dermed opnå refusion efter det sæt regler, som kan refundere mest muligt af dine udgifter. Tilskud til medicinkøb i et andet EU-/EØS-land kan du ansøge om online via Lægemiddelstyrelsen. Du kan søge vejledning hos Styrelsen for Patientsikkerhed.  
 

Når du er sygesikret i et nordisk land og bliver syg under et midlertidigt ophold i Danmark, har du ret til at få den behandling der vurderes medicinsk nødvendig under dit ophold. Det kan både være akut opstået sygdom, men også hvis du har en eksisterende sygdom, for eksempel en kronisk sygdom, eller hvis du er gravid og får brug for undersøgelse eller behandling mens du er i Danmark. 

Sundhedsydelser i det danske offentlige sundhedsvæsen er oftest gratis, det vil sige uden egenbetaling, men du skal kunne dokumentere, at du er offentligt sygesikret i dit bopælsland. Når du er sygesikret i et nordisk land, skal du over for den danske sundhedsperson derfor vise et nationalt ID-kort og oplyse om din bopælsadresse. Du kan også vise dit EU-sygesikringskort som dokumentation.

Hvis du har bopæl i og er sygesikret i et andet nordisk land og ønsker at søge planlagt behandling på et dansk offentligt sygehus, eller hvis du søger anden offentlig behandling i Danmark, skal du i nogle situationer have en forhåndsgodkendelse fra din sygesikring for at kunne få dækket de offentlige udgifter. Du kan muligvis også have ret til at købe behandlingen og bagefter søge refusion fra sygesikringsmyndigheden i dit bopælsland. Kontakt din sygesikring for at høre mere om, hvilke betingelser der gælder for dig, hvis du søger planlagt behandling i Danmark. 

Du skal være opmærksom på, at der i Danmark kan være krav om en henvisning fra en læge eller tandlæge til visse behandlinger for at få behandlingen inden for det offentlige sundhedsvæsen. Det gælder blandt andet ved behandling på offentlige sygehuse og hos visse speciallæger. 

Der er ingen egenbetaling hos praktiserende læger. Du skal dog selv betale for visse typer af ydelser, for eksempel visse typer af vaccinationer og lægeattester. Vaccinationer i det danske børnevaccinationsprogram er altid gratis. 

Der er ikke egenbetaling ved offentlige sygehuse når du er henvist til behandling. Akut sygehusbehandling kræver dog ikke en henvisning.

Tandlægebehandling er gratis for for børn og unge, indtil de fylder 22 år. Dette gælder for alle, der er født i 2004 eller senere. Den offentlige sygesikring giver tilskud til en række behandlinger til voksne. Tilskuddet vil som regel være trukket fra i de priser der annonceres af tandlægen.

Behandling hos en række speciallæger og lignende kræver ingen egenbetaling når du har en henvisning til behandlingen. Det kræver dog ikke en henvisning for at få gratis behandling hos speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme eller øjenlæger. 

Selv om du har en henvisning til for eksempel kiropraktor, fodterapeut, psykolog eller fysioterapeut, skal  du selv betale en andel af behandlingen.

Når du køber receptpligtig medicin, vil du automatisk få et tilskud, som øges gradvist, jo mere medicin du køber inden for en periode på tolv måneder. Du kan se en oversigt over de aktuelle satser på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Din læge kan desuden vurdere, at du har behov for yderlige tilskud til dine medicinudgifter og kan søge Lægemiddelstyrelsen om det. Du kan læse om individuelle tilskud hos Lægemiddelstyrelsen.

Hvis du ikke har et dansk sundhedskort eller det særlige sundhedskort fra Danmark, men ønsker at købe receptpligtig medicin med tilskud fra Danmark, skal du vise enten dit EU-sygesikringskort eller dit nordiske ID-kort sammen med dokumentation for din nordiske bopælsadresse. Du skal oplyse apoteket om dine sygesikringsforhold, hvis du er sygesikret til udgift for Danmark. 

Hvis du bor eller opholder dig i Danmark og bliver syg, skal du som udgangspunkt kontakte en praktiserende læge.

Personer i sygesikringsgruppe 1, der er folkeregistreret i Danmark, skal vælge en praktiserende læge i bopælskommunen.

Den praktiserende læge søger for, at du får den behandling, du har behov for, eller kan henvise dig til for eksempel speciallæge eller sygehus

Du kan ringe til lægevagten uden for din egen læges åbningstid. Lægevagten vurderer, om du skal møde op i lægevagtens konsultation. I særlige tilfælde kan lægen komme på besøg hjemme hos dig. 

Find kontaktoplysninger til lægevagten i regionerne på borger.dk.

Akutmodtagelse er til alvorlige skader, som din læge ikke kan hjælpe med. Det kan for eksempel være knoglebrud eller forbrændinger. 

På akutmodtagelsen bliver de alvorligste skade behandlet først, derfor kan du opleve ventetid. De fleste – men ikke alle – sygehuse har akutmodtagelser eller -klinikker, men du skal ringe inden du møder op.

Hvis du har brug for sygehusbehandling, som ikke er akut, kræver det en henvisning fra en læge.

Find kontaktoplysninger på akutmodtagelser/skadestuer på borger.dk. 

På hjemmesiden sundhed.dk kan du finde generel information om det danske sundhedsvæsen og søge kontaktoplysninger til praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, tandlæger, offentlige sygehuse, privatklinikker, apoteker med mere. 

Vær opmærksom på, at sundhedspersonen skal have en aftale med det offentlige sundhedsvæsen, for at der er offentlig tilskud til behandlingen – herunder at behandlingen kan dækkes med det blå EU-sygesikringskort.