Ret til sundhedsydelser i Danmark

Når du flytter til Danmark fra et andet nordisk land, skal du som udgangspunkt folkeregistreres i den kommune, du skal bo i. Du får herefter et dansk sundhedskort. Det bliver automatisk sendt til din danske adresse. Sundhedskortet er dokumentation for, at du har adgang til offentlige sundhedsydelser i Danmark. Du kan også bruge sundhedskort-appen, hvis du opfylder betingelserne for at bruge den. Du skal vise kortet, hver gang du er i kontakt med sundhedsvæsenet.

Når du flytter til Danmark eller begynder at arbejde i Danmark, skal du give oplysninger om dine sygesikringsforhold til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark vurderer, om Danmark eller et andet land skal betale, når du bruger det danske sundhedsvæsen.

Du skal for eksempel oplyse Udbetaling Danmark, hvis du:

• at du modtager pension fra et andet nordisk land, EU- eller EØS-land, Schweiz eller Storbritannien 
• at du modtager anden social ydelse fra et andet nordisk land, EU- eller EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, for eksempel ved barselsorlov eller sygdom 
• at du tidligere har boet i Danmark, og nu flytter tilbage.

Bor du i et andet nordisk land og arbejder i Danmark, er du som hovedregel omfattet af dansk social sikring. Hvis du er dansk socialt sikret, men ikke bor i Danmark, kan du søge om det særlige sundhedskort hos Udbetaling Danmark. Kortet dokumenterer, at du kan bruge det danske sundhedsvæsen på samme vilkår som personer, der bor i Danmark. Du skal søge om at få kortet udstedt af Udbetaling Danmark. Kortet skal du vise, hver gang du er i kontakt med sundhedsvæsenet. 

Du vil enten blive betragtet som ”grænsearbejder” eller ”arbejdstager” i Danmark – det afgøres af Udbetaling Danmark, ud fra om du rejser tilbage til din bopæl i et andet nordisk land mindst én gang om ugen eller ej. Uanset vil du selv have fuld adgang til danske sundhedsydelser – men har du familiemedlemmer, der skal sygesikres sammen med dig, har det betydning for deres sygesikring, om du betragtes som grænsearbejder eller arbejdstager. 

Det særlige sundhedskort er gyldigt i højst to år. Det kan være gyldigt i kortere tid, hvis din ret til kortet er knyttet til en tidsbegrænset situation. Du kan søge om kortet på borger.dk, og du kan bruge selvbetjeningsløsningen uden MitID.

Virksomheder kan søge om et særligt sundhedskort på vegne af en medarbejder på virk.dk. 

Du kan læse nærmere om det særlige sundhedskort på borger.dk. Har du spørgsmål, kan du kontakte Udbetaling Danmark, International Sygesikring. Du kan læse mere om den danske sygesikring på borger.dk, og på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. 

Når du er dansk sygesikret, skal du søge om det blå EU-sygesikringskort hos Udbetaling Danmark. I nogle situationer kan du også have ret til kortet, selv om du bor i udlandet, for eksempel hvis du bor i udlandet og arbejder i Danmark. Kortet er din dokumentation for din ret til at modtage nødvendig behandling under et midlertidigt ophold i et andet EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien; for eksempel hvis du bliver syg under en ferie.

Du skal selv ansøge om at få et EU-sygesikringskort. Det skal du gøre digitalt via borger.dk eller ved at kontakte Udbetaling Danmark, hvis du ikke har MitID eller er fritaget fra Digital Post.

Hvis du modtager sociale ydelser fra et andet land i Norden, EU, EØS eller Schweiz, for eksempel pension eller ydelser under barsel eller sygdom, skal du som udgangspunkt søge om EU-sygesikringskort i det land. Hvis du modtager ydelser fra Storbritannien, skal du søge om et britisk sygesikringskort. Er du i tvivl, kan du kontakte Udbetaling Danmark.

På Europa-Kommissionens hjemmeside kan du finde information om, hvordan du kan bruge dit EU-sygesikringskort under ophold i andre EU-/EØS-lande, Schweiz og Storbritannien. På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside kan du læse om den særlige nordiske aftale om ret til hjemtransport ved sygdom.

Har du betalt en regning for behandling i et andet medlemsland, som du mener kan være dækket af dit EU-sygesikringskort, kan du søge refusion via Styrelsen for Patientsikkerhed. Er din udgift opstået ved køb af en sundhedsydelse købt i et andet EU- eller EØS-land, kan du også vælge at søge om refusion via din bopælsregion i Danmark. Din ansøgning vil i givet fald blive vurderet efter, hvad du eventuelt kan få efter de danske regler om tilskud til sundhedsydelser. Uanset om du vælger at søge via styrelsen eller regionen, kan du vælge at få undersøgt begge muligheder og dermed opnå refusion efter det sæt regler, som kan refundere mest muligt af dine udgifter. Tilskud til medicinkøb i et andet EU-/EØS-land kan du ansøge om online via Lægemiddelstyrelsen. Du kan søge vejledning hos Styrelsen for Patientsikkerhed.  
 

Når du er sygesikret i et nordisk land og bliver syg under et midlertidigt ophold i Danmark, har du ret til at få den behandling, der vurderes medicinsk nødvendig under dit ophold. Det kan både være akut opstået sygdom, men også hvis du har en eksisterende sygdom, for eksempel en kronisk sygdom, eller hvis du er gravid og får brug for undersøgelse eller behandling, mens du er i Danmark. 

Sundhedsydelser i det danske offentlige sundhedsvæsen er oftest gratis, det vil sige uden egenbetaling, men du skal kunne dokumentere, at du er offentligt sygesikret i dit bopælsland. Når du er sygesikret i et nordisk land, skal du kunne vise legitimation og oplyse din bopælsadresse, når du får behandling i Danmark. Du kan også vise dit EU-sygesikringskort som dokumentation.

Hvis du bor i og er offentligt sygesikret i et andet nordisk land, kan du i nogle tilfælde søge planlagt behandling i Danmark. Du skal dog undersøge hos din sygesikring i bopælslandet, om du skal have en forhåndstilladelse for at få dækket udgiften. Forhåndstilladelse kræves ofte ved sygehusbehandling. Du kan muligvis også have ret til at købe behandlingen og bagefter søge refusion fra sygesikringsmyndigheden i dit bopælsland. Kontakt din sygesikring for at høre mere om, hvilke betingelser der gælder for dig, hvis du søger planlagt behandling i Danmark. 

Du skal være opmærksom på, at der i Danmark kan være krav om en henvisning fra en læge eller tandlæge til visse behandlinger for at få behandlingen inden for det offentlige sundhedsvæsen. Det gælder blandt andet ved behandling på offentlige sygehuse og hos visse speciallæger.