COP26: Programmet er i gang

25.10.21 | Nyhed
Speaker at choosing grren
Fotograf
Juliette Rowland
Med mere end 100 arrangementer totalt i vores pavillon i Glasgow og Nordic COP26 Hub i Helsingfors dækker det nordiske program en bred vifte af emner om klimaforandringer og løsninger – fra grøn energi og transport til fødevaresystemer og økonomi.

I forbindelse med FN's klimaforhandlinger, COP26, har det nordiske samarbejde opstillet to pavilloner: en i Glasgow og en i Helsingfors. Vores mål er at vise Nordens vigtigste grønne løsninger på de globale klimaudfordringer og invitere opinionsledere, almenheden og interessenter til at deltage i debatten.

Det er dog vigtigt, at man kan vælge en grøn løsning. Derfor har vi skabt Nordic COP26 Hub i Helsingfors til alle dem, der ikke har akkreditering til COP26 i Glasgow eller ikke ønsker at rejse med fly for at deltage i debatten.

Det kan du opleve:

  • Vi har inviteret eksperter, ministre, verdensledere og almenheden til at deltage i debatten.
  • Hver dag har vi et tema, som omfatter nogle af de største og mest krævende klimaudfordringer, fra mindskning af brugen af fossile brændstoffer til finansiering og naturlige løsninger.
  • En gang om dagen får du et indblik i forhandlingerne via vores frokostbriefinger med de nordiske delegerede

Onlineadgang til alle arrangementer i Glasgow og Helsingfors.

I år behøver du ikke at være akkrediteret for at få adgang til arrangementerne. Du skal bare have en god internetforbindelse. Vi streamer samtlige arrangementer live i samarbejde med vores mediepartner, verdens førende sociale medie inden for klimaforandringer: We Don't Have Time.

Choosing Green

Norden er vores hjem. I alle de nordiske lande, både i byen og på landet, stræber vi efter at leve i harmoni med naturen og skabe bæredygtige samfund.

Men vi er nødt til at gøre mere. Klimaforandringer, forurening og trusler mod biodiversiteten kræver vores opmærksomhed – og at vi gør en indsats. Den nordiske model står også over for udfordringer, der vokser i takt med, at demokrati, integration og inklusion kommer under pres.

I Norden vil vi være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030. Vi er fast besluttede på, at vi med udgangspunkt i overskriften “Choosing Green”, skal benytte FN’s klimaforhandlinger til at vise, hvad det virkelig betyder.

Så sæt kryds i kalenderen, hvad enten du befinder dig i Glasgow, i Helsingfors eller hjemme i sofaen, og deltag i det nordiske samarbejde om at skride til handling, reducere vores miljøpåvirkning og finde løsninger, der kan stoppe klimaforandringerne.