Fælles nordisk indsats i forhold til coronakrisen
En del af indsatserne er rettet mod sundhedssektoren. De konkrete støtteformer og de endelige beløb bliver defineret nærmere, og der er kapacitet til at fokusere på konsekvenserne af krisen inden for sundhedsområdet og andre samfundsområder i de kommende år. Målsætningen er blandt andet at skabe en videns- og erfaringsudveksling, som er så effektiv som muligt, og at rette støtten mod de områder, hvor den gør mest nytte.
Under coronakrisen har de nordiske landes ministre været i fortløbende kontakt med hinanden, både bilateralt og ved en række uofficielle møder.
Danmark, Grønland og Færøerne har formandskabet i Nordisk Ministerråd 2020. Danmarks samarbejdsminister, Mogens Jensen, konstaterer, at det nordiske samarbejde udnyttes effektivt i landenes håndtering af COVID-19-situationen.
– Vi har stor nytte af nordisk erfaringsudveksling og samarbejde på flere områder. Det gælder naturligvis på sundhedsområdet, men også i andre dele af samfundet – især i forhold til konsekvenserne af krisen. Vores mål er også, at vi skal kunne opbygge vores samfund efter krisen på en grøn og bæredygtig måde, siger Mogens Jensen.
– For os som formandsland for ministerrådet er det vigtigt, at Nordisk Ministerråd reagerer hurtigt på aktuelle udfordringer. Jeg er glad for, at vi var så enige om at prioritere tiltag i relation til COVID-19 på det ekstraordinære samarbejdsministermøde i dag. Støttetiltagene bliver konkretiseret i den nærmeste fremtid.
Visionsarbejdet fortsætter
Samtidig fremhæver Mogens Jensen arbejdet med at tilpasse Nordisk Ministerråds arbejde til den vision for samarbejdet, som statsministrene vedtog i efteråret 2019.
– Arbejdet med handlingsplaner for et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden fortsætter med målsætningen om, at vi skal blive endnu bedre til at levere politiske resultater på de områder, som er vigtige for nordboerne. Det arbejde er ikke blevet mindre vigtigt under coronakrisen. Vores målsætning er, at det nordiske samarbejde skal stå stærkere efter krisen.
Støtte til sundhedsområdet og forskning
Et forskningsprogram inden for Nordisk Ministerråds institution NordForsk indgår også i den tiltagspakke, som blev diskuteret på ministermødet. Nordisk Ministerråds generalsekretær, Paula Lehtomäki, glæder sig over beslutningerne på mødet.
– Vi er glade for, at landene tager vare på de stærke og fungerende strukturer for samarbejde, som vi har inden for ministerrådet, siger hun.
Arbejdet mod grænsehindringer foregår kontinuerligt
Samarbejdsministrene fulgte også op på en tidligere beslutning om at arbejde for at reducere de konkrete problemer, for eksempel i forhold til social sikring, som tiltagene ved grænserne medfører for grænsependlere.
Nordisk Ministerråd har i de seneste uger kontinuerligt indsamlet information til landenes regeringer om de udfordringer, som pendlerne er ramt af. Det har været muligt at løse flere af de konkrete problemer, men blandt andet en del skatterelaterede problemer er stadig uløste. Ministrene blev enige om, at løsningen af disse spørgsmål fortsat skal prioriteres højt.