Forebyg fra fødslen og få psykisk sundere børn

28.03.19 | Nyhed
Barn
Fotograf
Jumpstory
Fokus lå på tidlig forebyggelse for at forbedre den psykiske sundhed for børn og unge i Norden, da det Islandske formandskab var værter for psykiatri-topmøde i Reykjavik.

- Nutidens børne- og ungdomsliv er kompliceret. Vi skal lære vores børn så tidligt som muligt hvilke faktorer, som øger og vedligeholder et godt mentalt helbred. Søvn, motion, sund næring, familierelationer og gode venner betyder alt sammen meget, lyder det fra Islands sundhedsminister Svandís Svavarsdóttir. Når det kommer til tidlig forebyggelse går det Islandske formandskab selv forrest. I 2019 har de igangsat indsatsen Barnets første 1000 dage. Her er myndighederne i Norden i færd med at identificere egne metoder og strategier, der har haft effekt. De skal deles på tværs af grænserne.   

Vi skal lære vores børn så tidligt som muligt hvilke faktorer, som øger og vedligeholder et godt mentalt helbred. 

Islands sundhedsminister Svandís Svavarsdóttir

Forebyggelse eller stigmatisering? 

I flere nordiske lande har myndighederne i visse sammenhænge tidligere været afventende med at sætte ind med forebyggende indsatser over for små børn og deres forældre. Fagfolk har været bekymrede for, at det var for tidligt at konkludere noget, og at en indsats kunne stigmatisere det enkelte barn. Men denne tankegang er Island villige til at udfordre og bakkes op af flere af sine nordiske naboer. Fx blev det fremhævet på topmødet, at børnehavepædagoger kan spotte de børn, der senere i livet vil få det svært. Så hvorfor vente? En andet argument er, at børn i de første leveår udvikler grundlæggende psykiske personlighedstræk. Den udvikling kan stimuleres positivt ved at sætte ind med de rigtige indsatser over for udsatte børn.        

Myndighederne skal tale sammen

En afgørende pointe i forhold til børn med psykiske udfordringer er, at flere fagpersoner ofte er involveret i at hjælpe det samme barn. Det kan være skoleunderviseren, klubpædagogen eller sundhedsplejen. De bør snakke bedre sammen, og de bør koordinere deres indsatser. En nylig undersøgelse fra Island viser desværre, at her kan de nordiske lande blive bedre. Og behovet er der, for på trods af at børnene lever i den lykkeligste region i verden, ser vi en stigning i fx ensomhed og stress hos unge.    

Myndighederne skal gå i dialog med os unge om udfordringerne og involvere os i løsningerne.

Gunhildur F. Hallgrimsdóttir, den Islandske elevforening, SÍF.

Involver de unge 

Det er ikke nok, at myndighederne selv snakker sammen på tværs. 

- Myndighederne skal gå i dialog med os unge om udfordringerne og involvere os i løsningerne, lød det fra Gunhildur F. Hallgrimsdóttir, fra den Islandske elevforening, SÍF. Hun kunne berette om at mange elever på Island føler et pres for at skulle levere den bedste side af sig selv på alle parametre hele tiden – ikke mindst pga. de sociale medier. Hallgrimsdóttirs opfordring om brugerinvolvering, tager det nordiske ministersamarbejde imod, hvilket også fremgår tydeligt i det Islandske formandskab for Nordisk Ministerråd.