Ministre ønsker de unges bud på en nordisk udkantspolitik
Afstanden til nærmeste dagligvarebutik, apotek, bibliotek eller skole øges gradvis jo tættere på de nordlige landegrænser man bor i Sverige og Finland, og jo længere mod vest fra København du bor i Danmark.
I Norge er der ikke det samme tydelige geografiske mønster, men også her er der store forskelle mellem kommunerne i udkantsområderne og storbyen.
– Det er vigtigt, at folk har adgang til de nødvendige tjenester, der hvor de bor. I hele Norden ser vi interessante eksempler på, at man samler flere forskellige tjenester på servicekontorer, og at nye digitale tjenester gør hverdagen lettere for borgere i landdistrikterne. Det giver folk tryghed og er en forudsætning for, at folk skal kunne bo, hvor de vil, siger Sigbjørn Gjelsvik, kommunal- og distriktsminister i Norge og vært for det nordiske ministermøde den 10. maj.
Involverer unge borgere fra udkantsområder
Nu ønsker de nordiske ministre at involvere de unge borgere i udkantsområderne for at få deres bud på, hvordan landdistrikterne i Norden skal udvikles, hvis de selv skal have lyst til at bo og arbejde der.
Udgangspunktet for ministrenes diskussion var en ny vidensoversigt om det grundlæggende servicebehov i landdistrikterne i Norden.
Ministrene havde også eksempler med fra deres egne lande på nye måder at sikre de offentlige tjenesteydelser og den private service på – og dermed øge befolkningens tillid til, at det er muligt at investere, bo og arbejde i udkantsområderne.
Svenske servicekontorer og danske uddannelser til landdistrikterne
Den svenske landdistriktsminister, Anna-Caren Sätherberg, fortalte om udbygningen af statslige servicekontorer i svenske landdistrikter. Kontorerne skal give befolkningen i landdistrikterne adgang til tjenester fra myndigheder som eksempelvis Försäkringskassan, Skatteverket og Pensionsmyndigheten.
Der findes i øjeblikket 116 servicekontorer rundt om i Sverige, og der er flere på vej.
– Det er min overbevisning, at statens tilstedeværelse i hele landet er vigtig for sammenhængskraften, tilliden og legitimiteten, siger Anna-Caren Sätherberg.
Danmark arbejder for, at velfærdsuddannelser og universitetsuddannelser skal være tilgængelige i flere regioner. Dette skal være svaret på udfordringerne med at rekruttere pleje- og omsorgspersonale til landdistrikterne og at finde kvalificeret arbejdskraft til virksomheder uden for storbyområderne.
Distancearbejdet fortsætter
Andelen af nordboere, som arbejder på afstand, forventes fortsat at være højt efter pandemien.
Ifølge det nordiske forskningsinstitut NordRegio er der et stort potentiale for distancearbejde i Norden, hvor 37 procent af jobbene kan udføres på afstand. Det svarer til 9,5 millioner jobs.
Den stigende tendens til multilokalitet (at mennesker bor og arbejder flere forskellige steder) giver også nye perspektiver på udkantsområdernes behov og udvikling.
Tendens kan skabe vækst i regionerne
Det betyder, at eksempelvis digitale løsninger ikke kun bliver en vej til forbedring af den grundlæggende service i landområderne, men også til at mennesker skal kunne uddanne sig og arbejde på afstand fra sommerhuset.
Ministrene behandlede den første delrapport om multilokalitet, som de bestilte hos det nordiske forskningsinstitut NordRegio i 2021. I den forbindelse diskuterede de, hvordan Norden kan understøtte tendensen til multilokalitet for at skabe en bæredygtig vækst i regionerne.
