Nordisk Råd indstiller temasessionen i Helsingfors
– Beslutningen om at indstille temasessionen er helt i tråd med de tiltag, som myndighederne i de nordiske lande på det seneste har vedtaget i kampen mod coronasmitten. Nordisk Råd følger den samme linje som de nationale myndigheder, og derfor aflyser vi møderne i Helsingfors, siger Nordisk Råds præsident, Silja Dögg Gunnarsdóttir.
På temasessionen skulle der blandt andet afholdes en debat om, hvordan de nordiske lande kan forsvare demokratiet mod misinformation og falske nyheder.
Præsidiemødet og udvalgsmøderne, som skulle afholdes i forbindelse med temasessionen, aflyses også. De sager, som er på dagsordenerne, kan ved behov behandles på afstand eller på andre måder.
Temasessionen er et af Nordisk Råds fem årlige møder. Deltagerne på sessionen er rådets 87 medlemmer fra alle de fem nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland. Desuden deltager et stort antal embedsmænd og inviterede gæster.
Årets temasession skulle være afholdt i Finlands riksdag i Helsingfors.