Nordisk Råds miljøpris fylder 30 år
Miljøprisen sætter i år fokus på civilsamfundets bidrag till den grønne omstilling.
Nordisk Råds miljøpris blev uddelt for første gang i 1995.
Med årets tema Civilsamfundets grønne bidrag sætter Nordisk Råds miljøpris fokus på vigtigheden af befolkningens engagement i den grønne omstilling.
"Et aktivt og engageret civilsamfund er en forudsætning for den grønne omstilling og afgørende for, at vi kan skabe de nødvendige forbedringer for vores natur og miljø", siger Anna Jöborn, forperson for bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds miljøpris.
"Nordisk Råds miljøpris har i 30 år løftet frem initiativer som understøtter en bæredygtig udvikling i vores region. I takt med at klima- og miljøudfordringerne bliver mere og mere håndgribelige, er det stadig vigtigere, at vi arbejder sammen om at finde fælles løsninger", fortsætter hun.
Udover at være årets tema er civilsamfundets engagement også indlejret i prisens kerne, da alle kan indstille kandidater til prisen. Miljøprisen administreres af Nordens Hus i Reykjavik og er på 300.000 danske kroner.
Civilsamfundsengagement - Et initiativ som aktiverer befolkningen i den grønne omstilling
Uden befolkningens engagement i natur- og miljøspørgsmål, vil det være meget svært at skabe en bæredygtig fremtid. Alle samfundsaktører skal inkluderes for at imødegå klimaforandringerne, gennemføre den grønne omstilling og tage de nødvendige skridt til at beskytte, forvalte og genoprette vores økosystemer.
Når samfundet står sammen og arbejder mod et fælles mål, kan betydelige fremskridt opnås på kort tid. Og tiden er afgørende, når det handler om miljø- og naturbeskyttelse og den grønne omstilling – vi skal skabe forbedringer hurtigt. Dette kan kun opnås med et aktivt og engageret civilsamfund.
Befolkningens engagement kan tage mange former, fra deltagelse i lokale foreninger og organisationer til individuelle initiativer, som fremmer bæredygtighed og miljøbevidsthed. Adfærdsændringer kan gøre en stor forskel i udviklingen af en mere bæredygtig fremtid.
Der er allerede mange eksempler på borgerdrevet videnskab, hvor almindelige mennesker bidrager til videnskabelige undersøgelser, også kendt som "Citizen Science". Eksempler er fugle- og sommerfugleobservationer og bekæmpelse af invasive arter. Disse initiativer er ikke kun vigtige for dataindsamling, men også for at øge bevidstheden og engagementet i befolkningen.
Tidligere prismodtagere
Første gang prisen blev uddelt, gik den til den svenske forsker, Torleif Ingelög, for sit bidrag til en bedre bevaring af biodiversiteten i landbrug og skovbrug. Siden er prisen blevet uddelt ialt 30 gange til alt fra friluftsforeninger, en hotelkæde, tre banker, miljøorganisationer, flere start-ups, et energiselskab og en lang række nordiske forskere. I 2019 blev prisen tildelt Greta Thunberg fra Sverige, der i protest mod manglende klimahandling valgte ikke at tage imod prisen.
Sådan findes vinderen
Vinderen af Nordisk Råds miljøpris findes gennem en proces i tre trin:
- Alle kan indsende forslag til kandidater
- De nationale bedømmelseskomitéer nominerer 1-2 kandidater
- Bedømmelseskomitéen sammentræder og vælger en vinder
Dette års nominerede offentliggøres d. 27. juni under Almedalsveckan i Sverige. Vinderen modtager prisstatuetten ved en ceremoni under Nordisk Råds Session i Stockholm i oktober 2025.
Indstil en kandidat til Nordisk Råds miljøpris 2025
Alle kan indstille kandidater til Nordisk Råds miljøpris. Tidsfrist for nomineringer er onsdag den 30. april. Nordisk Råds miljøpris gives til en nordisk organisation, en virksomhed eller en person som på en forbilledlig måde har præsteret at integrere respekten for miljøet i sine aktiviteter eller i sit arbejde eller som på anden vis har gjort en ekstraordinær indsats for miljøet. Sammen med æren følger 300.000 danske kroner.
