Ny rapport: Kønsnormer er en udfordring for den grønne omstilling

Vores spise-, rejse- og forbrugsvaner er en væsentlig kilde til klimapåvirkning i de nordiske lande. Det har utallige rapporter fastslået. Men at vores kønsnormer også har indflydelse på vores aftryk er først for nylig blevet et opmærksomhedspunkt. Derfor søsatte det nordiske samarbejde tidligere på året en indsats, der skulle belyse lige netop dette, og nu er rapporten her.

Rapporten har undersøgt, hvordan klassiske kønsstereotyper påvirker vores forbrug og livsstil, og bidrager således til en mere nuanceret forståelse af, hvordan kønsforskelle opstår og reproduceres, samt deres betydning for de nordiske borgeres villighed til at ændre forbrugsvaner i en mere klimavenlig retning. 

”På gruppeniveau ser vi klare og ikke særligt overraskende forskelle mellem mænd og kvinder. For eksempel spiser mænd gennemsnitligt mere kød end kvinder, og vi ved at kødforbrug har større negativ indflydelse på klimaet end plantebaserede fødevarer. Men vores analyse viser derudover, at den bagvedliggende faktor heri er normer og idealer, snarere end køn i sig selv. Det vil sige, at mænd, der fx gerne vil opfattes som ’rigtige mænd’, også spiser mere kød. Omvendt fører et traditionelt feminint kropsideal til en mere plantebaseret kost, der ikke nødvendigvis skyldes klimahensyn,” siger Jimmy Sand, forfatter til rapporten og analytiker ved NIKK og Göteborgs Universitet. 

Rapportens resultater peger altså på, at der er en sammenhæng mellem vores forbrugsadfærd og de normer og idealer, vi hver især tillægger størst værdi. Kortlægningen peger især på en tendens til at vi påvirkes af normer omkring omsorg og teknologi-interesse, og at disse områder ofte forbindes med henholdsvis femininitet og maskulinitet. Disse normer fører senere til en større eller mindre belastning på klimaet hos den enkelte. Ifølge kortlægningen, er der en tydelig tendens til, at kvinder som gruppe er mere involveret i bæredygtighedsspørgsmål og også tillægger omsorg mere værdi og tid end mænd som gruppe.

Men nu må man ikke tro, at det så betyder, at alle kvinder automatisk er mere orienterede mod bæredygtig omstilling. Rapportens resultater peger i stedet på, at interessen for bæredygtighed kan kobles til de individer, uanset køn, som har det primære ansvar for det daglige hus- og omsorgsarbejde og samtidig opfatter dette arbejde som vigtigt. Det kan man fx se i vores transportmønstre i de nordiske lande. Den person i familien, der arbejder deltid, eller som fx er ansvarlig for at aflevere og hente børn og foretage de daglige indkøb til husstanden, tager i højere grad det offentlige, hvorimod fuldtidsansatte har en tendens til at rejse mere direkte mellem hjem og arbejde, gerne i bil. 

"Vores kortlægning har vist, at køn i sig selv ikke nødvendigvis spiller den afgørende rolle. I de situationer hvor mænd har vist sig at være primus motor for den bæredygtige omstilling i familien, har det samtidig været mændene, der har haft det primære omsorgsansvar i husstanden," forklarer Jimmy Sand.

Ansvarlig produktion og forbrug, Mål 12 i Agenda 2030, er udpeget som et af de områder, hvor de nordiske lande står over for de største udfordringer i den bæredygtige udvikling. Dette område er også omdrejningspunktet for programmet ’Bæredygtig Livsstil’, finansieret af Nordisk Ministerråd. 

Rapporten ’Klima, køn og forbrug – en forskningsoversigt over kønsperspektiver på bæredygtig livsstil’ udgivet af NIKK opsummerer status for international forskning inden for syv forskellige områder: Fødevarer, Bolig og energi, Beklædning og forbrugsgoder, Transport, Arbejde og tidsforbrug, Kultur og turisme og Aktivisme og indflydelse.