Pandemien gav Grænsehindringsrådet ekstra arbejde i 2020

Covid-19-pandemien fik store konsekvenser for den frie bevægelighed, da de nordiske lande indførte en række restriktioner, herunder lukkede grænser og grænsekontroller. Især befolkningen i grænseregionerne og grænsependlerne blev hårdt ramt.

På initiativ af Grænsehindringsrådets sekretariat begyndte de grænseregionale informationstjenester derfor allerede fra den 13. marts at indrapportere coronarelaterede forstyrrelser i den frie bevægelighed og andre problemer, som var opstået i grænseregionerne.  Også Info Norden bidrog til at kortlægge problemerne i sporet af coronakrisen.

Frem til den 30. juni var der indrapporteret 34 coronarelaterede forstyrrelser til Grænsehindringsrådet. Siden er der opstået yderligere forstyrrelser, og i øjeblikket er 22 ud af 41 blevet løst.

Ud over dem er der blevet fjernet otte ordinære grænsehindringer, som ikke skyldtes pandemien, i 2020. Målet er, at der skal løses 8-12 hindringer om året.

Et par måneder inde i krisen tog Grænsehindringsrådet også initiativ til en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, som bor og arbejder i grænseregionerne. Undersøgelsen viste blandt andet, at 82,5 procent af de godt 1.600 respondenter havde oplevet problemer på grund af landenes forskellige coronarestriktioner og manglen på samspil mellem landene.

Grænsehindringsrådets medlemmer sendte også breve til blandt andet statsministrene og opfordrede dem til at lære af coronakrisen for at kunne forbedre den fælles håndtering ved fremtidige kriser. I svaret skriver de nordiske regeringschefer, at vi skal lære, så vi kan stå bedre rustet ved den næste krise.

Bertel Haarder, som er Grænsehindringsrådets formand i 2020, siger, at krisen har medført, at Norden nu er længere væk fra målet om at blive verdens mest integrerede region i 2030. Han ønsker et bedre samarbejde, når den næste krise rammer.

– Det er uforståeligt, hvis vi ikke lærer af problemerne nu. Det er vores pligt at se på, hvordan vi har håndteret vores nordiske samarbejde under coronakrisen, og udarbejde forslag til et stærkere "samarbejdsberedskab", og hvordan vi kan forebygge grænsehindringer ved fremtidige trusler og katastrofer, siger Bertel Haarder.

I 2020 har Grænsehindringsrådet desuden fået et udvidet mandat af de nordiske samarbejdsministre. Det betyder blandt andet, at rådet også kan fokusere på bredere kvalitative temaområder såsom anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, nordiske byggebestemmelser, samarbejde om digitale tjenester, geoblokering af tv-programmer, grænseregional statistik og transportsamarbejde.

Grænsehindringsrådet er et politisk nedsat organ, som på opdrag af de nordiske regeringer skal fremme den frie bevægelighed i Norden for både privatpersoner og virksomheder. Grænsehindringsrådet har 87 medlemmer fra alle nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland.