Isabella Nilsson

”Det, hvorom man ikke kan tale, om det må man tie.

                             Skrev Wittgenstein.

Det, hvorom man ikke kan tale, om det må man vrøvle.

                             Skrev Nonsensprinsessen.”

Motivering:

Nonsensprinsessans dagbok har to forfattere. Den ene, Isabella Nilsson, er alvorligt syg af anoreksi og har lige lovet sin mor ikke at tage livet af sig selv i det kommende år. Den anden, Nonsensprinsessen, er den som hjælper hende med at holde sit løfte. I en dagbog, som strækker sig over den tolv måneder lange dødsfrist, blandes beretninger fra en sygdomshverdag på spiseforstyrrelsesklinikker og psykiatriske afdelinger med alt andet end hverdagsagtigt ordsnedkeri, nonsensdigtning, rimsmederi og rendyrket vrøvl.

Nonsensprinsessen, som er det alter ego, der dukker op hos forfatteren, når angsten og paranoiaen gør al logisk tænkning umulig, har sproget som sit værktøj – eller måske nærmere som sin tryllestav. Det går ikke at ræsonnere med den urolige hjerne, men det kan lade sig gøre at opholde den med rim og remser, tankelege og ordspil. Som Nonsensprinsessen viser Isabella Nilsson en sproglig fingerfærdighed, og ikke mindst opfindsomhed, som får læseren til at betragte både sproget og verden i et nyt lys. Hun er dybt forankret i både traditionel digtekunst og den vestlige litteraturkanon, og hun vender kærligt disse kæmper på hovedet. Hun forvandler allitterationen til ekstremsport, pudser de slidte sætninger, så de bliver blanke igen, moderniserer den bespottede aforismekunst.

Samtidig står disse glimrende vers i opposition til døden, og de er med til at forme en fortælling om det allermørkeste og det sværeste, den helt og holdent prosaiske tilstand, som er sygdommen. Der er ikke noget magisk eller meningsfuldt i at sulte sig ihjel, men måske i de metoder, som trods alt holder en i live. Nonsensprinsessans dagbok er poesi som leg og livreddende tiltag, en svimlende sjov og sitrende påmindelse om sprogets og kreativitetens grænseløse potentiale til at gøre den menneskelige eksistens lidt mindre ulidelig.

Isabella Nilsson er født i 1989 og bosat i Skövde, Sverige. Hun debuterede i 2011 med romanen Verklighetsprojektet (X Publishing). Hun har også oversat nonsensdigte af Lewis Carroll (Snarkjakten, Ellerströms, 2014), Edward Lear og Mervyn Peake, og sammen med illustratoren Kristin Lidström har hun skrevet Det hungriga slottet (X Publishing, 2013), en absurdistisk eventyrbog for voksne.