Jón Kalman Stefánsson

I efteråret 1615 blev de såkaldte "drab på spanierne" begået i Island. Det var en brutal massakre, hvor islandske bønder og fiskere på foranledning af sysselmanden i Isafjords syssel overfaldt og dræbte en gruppe skibbrudne baskiske hvalfangere. Meget af det, der skete, er stadig uklart. Den primære kilde til begivenhederne var længe et skrift af den folkelige forfatter, Jón Guðmundsson den lærde (1574–1658), med titlen En sann berättelse om några spanjorers skeppsbrott och slakt. Jón var tydeligt på baskernes side, og det, som han skrev, fik alvorlige konsekvenser for ham. Denne historiske begivenhed bliver i Jón Kalman Stefánssons roman, Himintungl yfir heimsins ystu brún (Himmellegemer over verdens yderste rand, Batzer & Co, 2024, oversat af Kim Lembek), udgangspunktet for jegfortælleren, pastor Péturs, overvejelser om det menneskelige, kærligheden, vigtigheden af at tage ansvar, men frem for alt om det skrevne ords magt. Tankerne presser sig på i Péturs sind, og hans fortælling er fuld af sidespor, men hovedtemaet er denne frygtelige historie.

I oktober 1615 sidder pastor Pétur i sin præstegård ved "verdens yderste rand" og skriver på et brev, som bliver længere og længere, for det er selve romanen det handler om. Brevets modtager er en kvinde, som tiltales "elskede", uden at vi umiddelbart får at vide, hvilken relation hun har til Pétur. Det viser sig også at være nærmest underordnet, idet "brevets" endelige modtager er bogens læser. En anden vigtig modtager, som forekommer i selve romanen, skal derimod nævnes. Det er præstens husholderske, Dóróthea, som i bogen beskrives på fremragende vis. Hun er en ældre kvinde, som er stærk og udholdende, men som aldrig har lært at læse og skrive. Hun har dog en umættelig appetit på fortællinger og historier, og hun glemmer aldrig noget af det, som andre læser op for hende. Hun står som en repræsentant for alle islandske fortællerinder gennem århundrederne og deres mundtlige tradition – en kilde til viden og visdom. Dóróthea opmuntrer sin præst og minder ham om, hvor vigtigt det er at fortælle "alt". For pastor Pétur har ikke kun sat sig ned for at skrive, men også for at skrifte, for at bekende sine synder – som er talrige, ikke mindst når det gælder fruentimmer – og for at søge "sandheden". Han læser løbende alt det, som han skriver, op for hende, og det er hende, som giver ham mod. Det er gennem hende, at hans egen samvittighed formes.

Pastor Pétur må bo ved "verdens yderste rand", men i det, som han skriver, åbenbarer der sig alligevel en kompliceret verden i en urolig tid. Engelske fiskekuttere og spanske hvalfangere medbringer nye idéer, bøger og viden, som modsiger den bogstavtro, som han er skyldig i at prædike. I romanen udkæmpes ikke blot personlige, men også ideologiske, religiøse og politiske kampe – som muligvis er den egentlige grund til de brutale hændelser, som udgør bogens centrale handling.

Her skinner vores egen tid tydeligt igennem. Fremmedfjendtligheden, som givetvis var den primære årsag til drabene på spanierne, genfindes i den xenofobi, som i øjeblikket vokser frem både i Island og i det øvrige Europa. Forfatteren vil uden tvivl gøre sine læsere opmærksom på de risici, som en sådan indstilling medfører. Hensigten er tydelig, og pastor Pétur skriver for fremtiden. Han vil sikre sig, at hans egen samtids ugerning ikke glemmes, og at sandheden ikke overskygges af falske nyheder. Handlingens mest robuste tråd består derefter af overvejelser over det skrevnes magi, over hvordan viden og historie bevares gennem det skrevne ord, over poesiens magt. I romanen fremhæves det som en urokkelig tese, at når det virkelig gælder, er pennen stærkere end sværdet.

Jón Kalman Stefánsson (født 1963) er en af Islands mest anerkendte forfattere. Ud over at udgive romaner og digte har han været en aktiv deltager i samfundsdebatten, hvor han altid tager menneskelighedens og litteraturens parti. Hans værk har stærke personlige træk og kendetegnes ved en lyrisk inspireret fantasi, som han aldrig er nærig med. Han har modtaget flere priser og udmærkelser for sine værker, og hans bøger er oversat til flere sprog. Jón Kalman Stefánsson nomineres nu til Nordisk Råds litteraturpris for femte gang. Han blev senest nomineret i 2015.