Pirkko Saisio

Romanen Suliko er en fiktiv biografi over den enevældige hersker Josef Stalin (1878–1953). Titlen henviser til en kærlighedsvise med tekst af Akaki Tsereteli og musik af Varinka Tsereteli. Ordet "suliko" är georgisk for ”sjæl”, og i visen er det også navnet på den elskede, den som Stalin i sin ensomhed begærer og tilbeder. 

Romanens handling udspiller sig på to tidsplaner. Disse udgøres dels af de biografiske tilbageblik, som gengives af en alvidende fortæller, dels af Stalins egen indflettede og stadig mere paranoide fremstilling. Den tager sin begyndelse nytårsnat 1953 med smagen af aske i munden og strækker sig til tiden umiddelbart efter hans død. Gennem hele fortællingen henvender han sig til Suliko.

Romanen indledes af et motto: "Eftersom gud inte finns, gjorde jag en gud. Till mig själv / Och av mig själv / Någon måste offra sig själv". Tidligt indføjes myter, sagaer og parafraserede bibelcitater i skildringen. Dette er med til at komplicere portrættet af hovedpersonen yderligere. Og det sker ofte i et forsonende lys. 

Saisios prosa er på en gang knivskarp og sanselig. Detaljerigdommen i gengivelsen af forskellige miljøer betyder, at man som læser føler sig som et øjenvidne. Man mærker lugte og smage, hører fabriksfløjterne hyle, og hestene skrabe med hovene mod dækket, når dampskibet Oihonna går på grund uden for Hangö udd.

I Suliko inviteres læseren med på en rystende og udfordrende og næsten forræderisk læseoplevelse i mørke og famlende lys, listende skridt uden for døren og stadig voksende bunker med ulæste dokumenter, mistænkelige håndlangere og en dysfunktionel familie, hvor faren ofrer sønnen (!) og er forelsket i et fantasifoster. Man må blot konstatere, at romanen i høj grad er aktuel på grund af sit indhold.

Pirkko Saisio (født 1949) er en af giganterne i den moderne finske litteratur. Hendes virke som forfatter, instruktør, skuespiller og underviser på Teaterhögskolan i Helsingfors strækker sig over fem årtier. Hun har fået adskillige priser, blandt andet Finlandiaprisen for den selvbiografiske Punainen erokirja ("Den røde separationsbog", ikke oversat til dansk) 2003 og Vartio-prisen i 2025. Suliko modtog Runebergprisen i 2025.