Hvad ved vi egentlig om integrationen i Norden?
For første gang har vi nu detaljeret og harmoniseret statistik på registerdata for hele Norden. Seniorrådgiver ved Statistisk Sentralbyrå i Norge, Vebjørn Aalandslid, har været ansvarlig for projektet, som har gjort dette muligt.
– Der er blevet gjort få tilsvarende, omhyggelige forsøg på at foretage sammenligninger mellem ens grupper i landene, når det gælder indvandrere og efterkommeres deltagelse i uddannelse og beskæftigelse og dem, der falder helt udenfor. Vi har formået at skabe et mere retvisende sammenligningsgrundlag, siger Aalandslid.
Muligheden for at sammenligne statistik på dette område er unik for Norden og giver et stort potentiale for sammenlignende analyser. Der findes ikke tilsvarende registerdata for andre regioner i Europa. Der er tidligere blevet foretaget en række nordiske undersøgelser af integration og indvandring, men de har været sporadiske og har ofte kæmpet med, at de enkelte lande har anvendt forskellige definitioner.
Vi har formået at skabe et mere retvisende sammenligningsgrundlag
Første skridt
Den nordiske statistikdatabase www.nordicstatistics.org indeholder nu 11 tabeller med statistik om befolkning, uddannelse og arbejde. Den viser dermed også de grupper, der hverken er under uddannelse eller i arbejde. Nordisk ministerråd har givet en million danske kroner til projektet. Seniorrådgiver og ansvarlig for integrationsområdet, Catrine Bangum, er glad for den nye statistik og vil gerne se en fortsat udvikling på området.
– Den nye statistik giver os et øjebliksbillede, men målsætningen er, at statistikken skal opdateres løbende. Efter flygtningekrisen er der i de nordiske lande blevet iværksat en lang række tiltag og indsatser på integrationsområdet. Det bliver interessant at se, hvilken effekt de får. Takket være denne statistik kan vi følge og sammenligne udviklingen på integrationsområdet i landene over tid, siger Bangum.
Det er også noget, der optager Vebjørn Aalandslid fra SSB. Han mener, at det er helt afgørende, at der bliver fulgt op på arbejdet med indvandrings- og integrationsstatistikken.
– Det er utroligt vigtigt, fordi denne type projekter ofte kommer til at blive enkeltstående. Der foretages én analyse, som bare bliver et enkelt punkt i tiden. God statistik kræver flere nedslag. Man skal kunne følge udviklingen over tid og ikke kun have øjebliksbilleder. Det er meget sjovere at se en video end at se stillbilleder, mener Aalandslid.
Tallene i den statistik, der nu er tilgængelig, er dog kun fra 2016/2017. Målsætningen er, at statistikken skal opdateres årligt, så man kan måle udviklingen. På sigt vil det også være muligt at udvide med statistik om ledighed, indtægt, profession, arbejdstid og demografisk udvikling.
Takket være denne statistik kan vi følge og sammenligne udviklingen på integrationsområdet i landene over tid.
Mange ligheder – men også forskelle
Fælles for alle de nordiske lande er, at efterkommere af indvandrere fra Afrika og Asien har et relativt højt frafald på de videregående uddannelser, og samtidig deltager de i noget mindre grad på arbejdsmarkedet. Frafaldet på de videregående uddannelser er desuden større blandt mændene end kvinderne i disse befolkningsgrupper. Statistikken viser også, at der er relativt store forskelle mellem de nordiske lande. Norge og Finland har bedre resultater end Sverige, når det gælder indvandreres frafald på videregående uddannelser. Samtidig forholder det sig også sådan, at indvandrere fra Afrika og Asien oftere får arbejde i Sverige end i de andre nordiske lande. Aalandslid mener, at det er svært at sige, at ét land er bedre end de andre. Landene er gode og dårlige på forskellige områder.
– Det vigtigste er, at vi kan vise forskellige udviklingstendenser i de nordiske lande, hvor nogle udmærker sig på uddannelsesområdet, mens andre er bedre, når det gælder beskæftigelse. Samlet set er det svært at udpege ét land, som er bedre end de andre, siger Aalandslid.
Hvad kan vi lære?
Temaet for den konference, hvor den nye statistik blev lanceret, var: Hvor står vi, hvor går vi hen, og hvad kan vi lære af hinanden? Og hvad kan vi så bruge den nye statistik til? Aalandslid mener, at den kan bidrage til en mere vidensbaseret debat med faktiske tal, som siger noget om situationen i dag og udviklingen over tid. Den viser også et øjebliksbillede, som er værd at bide mærke i.
– For de enkelte landes regeringer må disse data være utroligt interessante og gøre det muligt at lære lidt af hinanden. Jeg tror for eksempel, at man bør skele til Sverige og spørge, hvad de har gjort for, at somaliere, der har boet længe i Sverige, har en så meget højere beskæftigelsesgrad end i Danmark og Norge, afslutter Aalandslid.