Kan det nordiske samarbejde i krisetider styrkes?

29.04.21 | Nyhed
Thomas Blomqvist
Fotograf
Ville Andersson
Norden som region skal være bedre forberedt, når en krise rammer os næste gang. De nordiske samarbejdsministre mødtes virtuelt den 29. april, og de besluttede blandt andet, at der hurtigt skal gennemføres en strategisk undersøgelse af det nordiske samarbejde i krisetider.

Hensigten med undersøgelsen er at udnytte viden og erfaringer fra coronapandemien og samtidig styrke det regionale samarbejde i krisetider.

– Det er en central målsætning at værne om integrationen i Norden, siger Finlands nordiske samarbejdsminister, Thomas Blomqvist, som ledte mødet. 

– COVID-19 har vist, at vi ikke på alle områder var forberedte på en krise af denne type, fortsætter han. Vi mener, at der er områder, hvor et styrket nordisk samarbejde kan skabe en merværdi, siger han. Det er de områder, som vi håber, at undersøgeren vil indkredse.

Undersøgelsen kommer til at bestå af to dele. Den første del udarbejdes inden for Nordisk Ministerråds sekretariat. Den skal især kortlægge, hvordan ministerrådets strukturer, herunder institutioner og samarbejdsorganer, er blevet udnyttet under krisen.

Fokus på fremtidige kriseperioder

Den anden del har fokus på fremtiden.

Samarbejdsministrene har aftalt, at den tidligere direktør for Nordisk Råd, Jan-Erik Enestam, gennemfører undersøgelsen. Enestam er fra Finland og er tidligere mangeårigt riksdagsmedlem og minister. Ud fra de erfaringer, som landene har fået under pandemien, skal han udarbejde en liste over 10-15 konkrete anbefalinger, som skal styrke og udvikle det nordiske samarbejde på kriseområdet – især inden for ministerrådet.

Jan-Erik Enestam færdiggør undersøgelsen i løbet af sommeren og efteråret. Den forventes at være klar i begyndelsen af november.

Målsætningen om at værne om integrationen i Norden er central.

Thomas Blomqvist, minister for nordisk samarbejde, Finland

– Vores erfaringer fra den igangværende pandemi har givet os en klar forståelse for, hvilke områder der skal belyses, siger Thomas Blomqvist.

I mandatet for undersøgelsen nævnes blandt andet muligheder for løbende informationsudveksling og fælles analyser, underretningssystemer og tidlig konsultation mellem landene, især når det gælder beslutninger, som påvirker den frie bevægelighed i Norden.

Desuden fremhæves myndighedssamarbejde, sikring af et sammenhængende arbejdsmarked, grænseoverskridende digitale løsninger samt helt generelt processer, som skal kortlægge og forudsige effekterne af nationale tiltag i resten af regionen. Mulighederne for at udnytte de strukturer, som Nordisk Ministerråd tilbyder, skal også undersøges.

Nordisk Ministerråds generalsekretær, Paula Lehtomäki, siger, at der ved behov er mulighed for, at landene kan udnytte ministerrådet som platform for samarbejde i krisesituationer.

– Hvis medlemslandene ønsker det, har vi gode muligheder for at administrere og støtte fælles tiltag i endnu højere grad, end vi har gjort under coronapandemien, konstaterer hun.