Klimakrisen engagerer unge læsere i Norden

09.11.20 | Nyhed
Illustration en verden i forændring
Photographer
norden.org

Illustration af illustrator, forfatter og kunstner Kamila Slocinska, som deltog på det nordiske seminar "En verden i forvandling - økokritiske strømninger i nordisk børne- og ungdomslitteratur". 

Kan litteraturen skabe forståelse for en verden i forandring? Kan den hjælpe børn med at håndtere klimaangst? Hvilke tendenser kan vi se i de nordiske lande? Klimatruslen, forholdet til naturen og udrydningstruede dyr er nogle af de emner, som fylder mere og mere i de unges bogreoler. På et nordisk seminar om børne- og ungdomslitteratur kunne man konstatere, at behovet for at tale om miljø og klima i høj grad afspejles i de bøger, som både skrives og er populære blandt de unge læsere.

Tidligere på efteråret mødtes 35 forfattere, illustratorer, forlæggere, forskere og andre aktører inden for nordisk børne- og ungdomslitteratur både virtuelt og fysisk i Danmark under coronasikrede forhold. De deltog i tredagesseminaret "EN VERDEN I FORVANDLING – økokritiske strømninger i nordisk børne- og ungdomslitteratur" for at udforske økokritiske tendenser inden for den samtidige litteratur og formidle viden og erfaringer til hinanden. Det er en netværksplatform, som giver deltagerne en unik mulighed for at sætte et fælles og inspirerende aftryk fra forskellige perspektiver på den kommende antologi, som formidler konklusionerne fra seminaret.

Litteraturens rolle i en foranderlig verden

Den nordiske børne- og ungdomslitteratur bygger på en stærk tradition og er repræsenteret blandt de bedst sælgende og mest læste bøger i de nordiske lande.  Viljen til at formidle forandringer og sociale forhold til børn og unge er ikke ny, og det samme gælder for miljø- og klimaspørgsmål. Nina Goga, professor i børnelitteratur ved Høgskulen på Vestlandet, Norge, forklarer tendensen fra de senere år:

– Fra 2000-tallet kom der fokus på forbindelsen mellem miljøforurening og de klimaforandringer, som ikke kan forklares som normale variationer, men som skal forstås som endegyldige resultater af menneskets handlinger og påvirkning af naturen. I højere grad end tidligere lægger bøgerne vægt på at "alt hænger sammen", og at det er nødvendigt med store ændringer i forbrugernes adfærd, hvis miljø- og klimapåvirkningen skal standses. På trods af dette, og præcis som i mange tidligere børnelitterære værker om miljøødelæggelse, findes der stadig en stærk tro på, at det er barnet, som skal tage ansvar og gennemføre de nødvendige forandringer. Men samtidig er der også et stort pres.

Stærk stigning i antallet af bøger om bæredygtighed

Siden 1993 har Svenska barnboksinstitutet læst og kategoriseret alle børnebøger, som udgives i Sverige, og 2019 var et rekordår for bøger, som på forskellige måder tager miljøspørgsmål op. En lignende udvikling opleves i de øvrige lande.

– I Bokprovningens historie har vi aldrig set så mange udgivelser med et miljøtema som i 2019, og mit hidtidige indtryk af årets udgivelser er, at miljøet stadig er et stort tema, siger Lydia Wistisen, lektor i børne- og ungdomslitteratur ved Institutionen for Kultur og Estetik, Stockholms universitet. Hun giver følgende eksempel fra bogen "Mitt bottenliv" (2020) af Linda Bondestam.

"Vart de stora lunsarna tog vägen visste ingen men det tänkte vi sällan på." (Citat fra bogen "Mitt bottenliv” af Linda Bondestam.)

- I "Mitt bottenliv" er naturen ikke noget passivt offer for menneskets udnyttelse, og repræsentationen af affald og forurening er gennemgående fantasifuld og æstetisk udfordrende. For at vende tilbage til citatet skildrer Bondestam en jordklode, hvis økosystemer er meget skrøbelige, men hvis livskraft samtidig er stærk. De hundredvis af axolotlunger, som spreder sig over opslaget, ligner på mange måder menneskets udbredelse på kloden. Bogen giver ingen direkte svar, men måske er alle mennesker blevet skyllet væk af bølgen, måske er affaldets tidsalder blevet erstattet med axolotlens.

Greta, klimaangst og kærlighed til naturen

Med konstante overskrifter om katastrofer og klimatrusler er det ikke overraskende, at der udgives mange bøger, som fra mange perspektiver belyser både klimakrisen og menneskets forhold til naturen. Der er både håndbøger, faktabøger, biografer om Greta Thunberg, historier om andre miljøhelte eller aktivister samt eventyr og billedbøger. Lydia Wistisen mener, at børne og ungdomslitteraturen kan ses som en dialog mellem børn og voksne:

– Børne- og ungdomslitteratur er en form for samtale mellem voksne og børn. Litteraturen er en af voksenverdenens måder at møde og støtte børn i deres bekymringer. En bog, som tager sin læser alvorligt, etablerer en dialog med læseren og får denne til at føle sig mindre ensom i sin bekymring. Samtidig kan litteratur også øge børn og unges angst ved eksempelvis at stille for høje krav om handling.

Antologi fra seminaret udgives i 2021

Seminaret ”På tværs af Norden” er en netværksplatform, som udbreder aktuel forskning og viden om børne- og ungdomslitteratur i Norden. Årets seminar var det andet i en række af tre, og resultaterne fra de tre dages diskussioner, workshops og samtaler bliver samlet i en antologi om økokritiske tendenser i nordisk børne- og ungdomslitteratur med blandt andet forskningstunge essays, dramaer og illustrationer, som udgives i begyndelsen af 2021.

 

Om initiativet

Initiativet er en del af "LØFTET", som er de nordiske kulturministres satsning på børne- og ungdomslitteratur. Projektet har eksisteret siden 2013, da Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris blev etableret. Målet for dette treårige projekt med årlige seminarer er at skabe grobund for en stor nordisk udveksling i det nordiske børne- og ungdomslitteraturmiljø via en dynamisk, tværæstetisk og tværvidenskabelig grupper af deltagere.

Sekretariatsleder for Nordisk Råds litteraturpriser, Sofie Hermansen Eriksdatter, er projektleder for LØFTET.