Mad og foder i fokus når Norden skal gøres kriseresistent
40 procent af den mad, der konsumeres i Norden, er importeret. Dele af dyreproduktionen af stadig afhængig af importeret sojafoder.
Og både når det gælder mad på bordet og foder til dyrene, er Norden afhængig af en velfungerende verdenshandel.
I høstperioden er landbruget afhængig af udenlandsk arbejdskraft og dermed af åbne grænser og fri bevægelighed.
Desuden er landbrugs-, skovbrugs- og fiskerierhvervet afhængig af eksport – lige fra dansk svinekød til norsk, grønlandsk, færøsk og islandsk fisk samt svensk og finsk korn og råvarer fra skovene.
Udvikl lokale fødevarer!
Pandemien har haft konsekvenser for både fødevareforsyningen og produktionen. Det konstaterede de ansvarlige nordiske ministre på et digitalt møde onsdag.
– Forstyrrelserne i verdenshandlen som følge af COVID-19-pandemien har tydeliggjort hvor vigtigt det er at bevare, styrke og udvikle et bæredygtigt og integreret Norden. Udvikling af lokale og bæredygtige fødevaresystemer vil styrke vores modstandsdygtighed, selv i tyndt befolkede områder, siger Færøernes miljø- og handelsminister, Helgi Abrahamsen, som var vært for mødet.
Nye veje til kunder og arbejdskraft
Pandemien har også udløst forandringer. Da restauranterne lukkede, begyndte mindre fødevareproducenter at levere direkte til forbrugerne.
Landbrugsvirksomhederne fandt lokal arbejdskraft.
Interessen for lokalt dyrkede foderproteiner er steget.
Projekt for mindsket sårbarhed
De nordiske ministre besluttede at igangsætte en analyse af, hvor den største sårbarhed findes, og hvordan det nordiske samarbejde kan bruges til af mindske den.
Der blev påbegyndt et lignende arbejde allerede efter den første krise, som ramte de grønne erhverv – nemlig den ekstreme tørke i sommeren 2018. Dengang blev høsten reduceret med mellem 20 og 50 procent, og 11.000 skovbrande hærgede i Finland, Norge og Sverige.
Landbruget og skovbruget klimatilpasses
Nordisk Ministerråd nedsatte dengang to task forces, som sammenstillede de nordiske landes erfaringer fra tørken.
Konklusionerne handlede om, hvordan de nordiske lande kan klimatilpasse deres land- og skovbrug (se links herunder).
På mødet talte ministrene om, hvilken rolle de grønne erhverv kan spille i arbejdet med at gøre Norden til verdens mest bæredygtige region i 2030, hvilket er visionen for det nordiske samarbejde.
Både land- og skovbruget har et uudnyttet potentiale for at binde CO2 i jorden, og det reducerer både CO2-udslippet til atmosfæren og gør markerne mere frugtbare. Allerede i dag indgår binding af kulstof i alle de nordiske landes planer for at blive klimaneutrale.
Protein fra græs og tang
Ministrene diskuterede muligheden for at øge den hjemlige produktion af proteiner, blandt andet med henblik på at udfase importeret sojafoder.
Anvendelse af græsprotein, tang og andre restprodukter fra havet skulle være bedre for miljøet og samtidig øge graden af selvforsyning i Norden.
– I Danmark lancerer vi i år en national handlingsplan mod afskovning, og lige nu søger vi naturligvis inspiration hos vores naboer. Jeg mener, at vi i fællesskab skal bakke op om afskovningsfrie råvarer og nye proteinkilder, sagde Mogens Jensen, Danmarks minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde.
