Nordic Climate Action Weeks i december

22.11.19 | Nyhed
Join the Nordic Climate Action Week at Norrsken House in Stockholm from 2 to 13 December.

Join the Nordic Climate Action Week at Norrsken House in Stockholm from 2 to 13 December.

Photographer
Morgan Ekner

Træd indenfor i Norrsken House i Stockholm, og deltag i Nordic Climate Action Weeks den 2.-13. december.   

Deltag i Stockholm den 2.-13. december i forbindelse med FN’s klimaforhandlinger, og få en snak med os om, hvordan de nordiske lande for alvor kan skride til klimahandling.

Den nye vision for det nordiske samarbejde erklærer, at vi skal være verdens mest bæredygtige region i 2030. Det er et ambitiøst mål, men hvis ikke vi kan nå det, hvem kan så?

Vi har ressourcerne, den nødvendige viden, de politiske platforme og klimabekymrede borgere, som kræver forandring.

Så lad os tale om, hvordan vi når i mål.

Ses vi?

I de første uger i december inviterer det nordiske samarbejde borgerne indenfor i Norrsken House på Birger Jarlsgatan 57 C i Stockholm til en snak om, hvordan vi kommer videre. Anledningen er FN’s årlige klimatopmøde, COP25, som foregår i Madrid den 2. til 13. december.

En bagindgang til klimaforhandlingerne

Du behøver ikke at tage til Madrid for at deltage og finde ud af, hvad der foregår, når verdens ledere mødes for at løse klimakrisen.

Du kan komme til Stockholm i stedet for. Vi har inviteret eksperter, ministre, ngo’er og ikke mindst den klimabekymrede offentlighed til Norrsken House i det centrale Stockholm. Vi sørger også for en virtuel bagindgang til COP25 i Madrid. Eksperter og gæster i Madrid deltager via livetransmission for at dele ud af deres ekspertise og indblik i klimaforhandlingerne og drøfte dem med deltagerne.

Ambitionen er at give offentligheden adgang til FN’s klimaforhandlinger og at:

  • diskutere de største og mest udfordrende nordiske og globale klimaudfordringer. 
  • fremhæve nordiske løsninger på globale samfundsudfordringer og deres fordele for andre lande.   
  • stille nye spørgsmål og lede efter svar, der kan fungere som katalysator for miljøvenlige handlinger.

 Vores partner i forbindelse med arrangementet i Norrsken House er Global Utmaning og We Don’t Have Time.

Temadage på Nordic Climate Action Weeks:

Se nærmere på programmet til Nordic Climate Action Week

Der er mere information på vej, så husk at holde øje. Vi håber, at du har lyst til at være med!