Nordisk Råd i brev til statsministrene: Vi skal samarbejde mere i krisetider

23.04.20 | Nyhed
Läkare gör ett coronatest.

Läkare gör ett coronatest.

Fotograf
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Nordisk Råds Præsidium har sendt et brev til de nordiske statsministre i anledning af coronapandemien. I brevet opfordres regeringerne i Norden til at samarbejde mere i kampen mod coronavirus og i krisetider generelt. Præsidiet foreslår blandt andet, at der oprettes en uafhængig nordisk kriseberedskabskommission.

I brevet henviser præsidiet til den strategi for samfundssikkerhed, som Nordisk Råd enstemmigt vedtog på sessionen i oktober 2019. Præsidiet opfordrer de nordiske regeringer til at implementere forslagene i strategien og nævner især forslaget om, at de nordiske regeringer bør samordne deres indsatser for at sikre adgangen til vigtig medicin og andet sundhedsudstyr.

I brevet fremhæver præsidiet behovet for en opdateret nordisk risikoanalyse og beredskabsplan og foreslår også, at der oprettes en uafhængig nordisk kriseberedskabskommission.

"Corona kender ingen grænser"

Præsidiet ønsker, at de nordiske lande hjælper hinanden under den aktuelle coronakrise, når der er behov og mulighed for det – eksempelvis med medicinsk udstyr og sundhedspersonale. Præsidiet fremhæver også vigtigheden af fortsat udveksling af information og "best practice".

– Coronapandemien kender ingen grænser. Derfor skal vi samarbejde på tværs af landegrænserne. I Norden har vi et exceptionelt nært forhold til hinanden og en tillid, som er enestående i verden. Det er nu, vi skal vise, at vores dybe venskab også holder i krisetider, siger Nordisk Råds præsident, Silja Dögg Gunnarsdóttir, og henviser til den nye vision for det nordiske samarbejde, som slår fast, at Norden skal være verdens mest integrerede region.

Tiltag for økonomien skal koordineres

Der står også i brevet, at regeringerne bør stræbe efter at minimere de negative følger for den frie bevægelighed i Norden, som er opstået efter de indførte rejserestriktioner. Desuden opfordres regeringerne til at vurdere, hvordan man kan være mere harmoniserede ved kommende epidemier for at forhindre, at nye grænsehindringer opstår.

Præsidiet ønsker, at de nordiske lande koordinerer deres tiltag for at starte økonomien op igen efter COVID-19. Ifølge brevet bør fokus ligge på grøn og bæredygtig udvikling samt udsatte grupper.

Præsidiet opfordrer også regeringerne til at styrke det internationale samarbejde og samordne deres virksomhed i organisationer som WHO og EU.

I brevet retter Nordisk Råds præsidium en stor tak til alle, som kæmper imod COVID-19 og fremhæver især den enorme indsats, som sundhedspersonale og andre aktører står for.

Præsidiets brev til statsministrene findes i sin helhed herunder.

 

Nordisk Råd er det officielle organ for samarbejdet mellem de nordiske parlamenter. Rådet har 87 medlemmer, som kommer fra Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland.

Brev fra Nordisk råds presidium til de nordiske regjeringene om COVID-19-pandemien og samarbeid om samfunnssikkerhet

Til:

Statsminister Mette Frederiksen

Statsminister Sanna Marin

Statsminister Katrín Jakobsdóttir

Statsminister Erna Solberg

Statsminister Stefan Löfven

Lagmand Bárður á Steig Nielsen

Formand Kim Kielsen

Lantråd Veronica Thörnroos

 

20. april 2020

Nettverket mellom våre land er omfattende og solid. Vi har mange likhetstrekk og felles verdier. De sterke båndene som knytter oss sammen oppstod ikke av seg selv, men er fruktene av et langvarig og tett samarbeid mellom institusjoner, organisasjoner og enkeltpersoner innenfor samtlige samfunnsområder. De nordiske statsministrene besluttet med Visjon 2030 at Norden skal bli verdens mest bærekraftige og integrerte region. COVID-19-pandemien respekterer ikke grenser. Derfor må vi samarbeide på tvers av landegrensene. Det er nå vennskapet og tilliten som er bygd opp må vise seg gjeldende.

Nordisk råds presidium vil gjerne takke for det viktige arbeidet som utføres for å holde pandemien i sjakk og ta seg av de syke. Helsepersonell og en rekke andre aktører gjør en enorm innsats.

Pandemien vil gå over, og vi vil gå bedre tider i møte, men det er mange utfordringer, både på kortere og lengre sikt. Landenes økonomi har lidt skade. Usikre tider kan danne grobunn for ekstremisme og antidemokratiske krefter. Cyberangrep og desinformasjon fortsetter å være en stor trussel. COVID-19 kan komme tilbake, uendret eller i mutert form. Andre epidemier kan bryte ut. Klimatrusselen er fortsatt overhengende og øker risikoen for oversvømmelser, skogbranner og ekstremvær. Det er fortsatt risiko for andre naturkatastrofer som jordskjelv og vulkanutbrudd. Vi kan ikke håndtere disse truslene uten å samarbeide over landegrensene.

Vi oppfordrer derfor de nordiske regjeringene til

  • å fremskynde implementeringen av forslagene i Nordisk råds strategi for samfunnssikkerhet som ble enstemmig vedtatt på Nordisk råds sesjon i Stockholm, høsten 2019, og senere videresendt til regjeringene. Vi henviser spesielt til forslaget om at de nordiske regjeringene koordinerer innsatsen for å sikre forsyninger av viktig medisin og annet helsemateriell. Vi vil også fremheve viktigheten av en felles nordisk situasjonsforståelse, styringsstruktur og lederskap samt behovet for en oppdatert nordisk risikoanalyse og beredskapsplan. Det bør nedsettes en uavhengig nordisk kriseberedskapskommisjon.
  • å minimere de negative følgene av reiserestriksjonene man har måttet innføre mellom de nordiske landene, især i grenseregionene. Regjeringene bør vurdere hvordan man fremadrettet kan koordinere de nordiske landenes reaksjoner på epidemier på en måte som gjør at man unngår mobilitetsbegrensninger og andre grensehindre i Norden. Dette gjelder ikke minst for grensependlerne. Regjeringene bør gi de nordiske samarbeidsministrene (MR-SAM) en koordinerende rolle i dette arbeidet.
  • å styrke samarbeidet om å bekjempe COVID-19-pandemien og kommende epidemier. Det er fortsatt viktig å utveksle informasjoner og «best practice». De nordiske landene bør hjelpe hverandre ved behov og mulighet, herunder med medisinsk utstyr og helsepersonell. Vi henviser til den nordiske avtalen om helseberedskap og gjensidig hjelp i tilfelle av kriser og katastrofer som trådte i kraft i 2003 og den nordiske solidaritetserklæringen fra 2011.
  • å koordinere innsatser for å gjenopprette og styrke økonomien i de nordiske landene med fortsatt fokus på grønn og bærekraftig utvikling og sårbare grupper. Regjeringene bør også samordne nordisk innsats for å støtte land som er hardt rammet, helsemessig eller økonomisk, som følge av COVID-19-pandemien. Dette gjelder europeiske land, men også utviklingsland hvor samfunnets institusjoner er svake og det derfor er vanskelig å håndtere slike typer kriser.
  • å styrke internasjonalt samarbeid og nordisk samordning i organisasjoner som WHO og EU, så verdens land bedre kan hjelpe hverandre og koordinere innsatser under COVID-19-pandemien og andre globale trusler.

Norden har gang på gang vist at vi er sterkere når vi står sammen. Det bør vi fortsette med.

Med vennlig hilsen

Silja Dögg Gunnarsdóttir                                           Britt Bohlin

Nordisk råds president                                              Rådsdirektør

 

Annette Lind                                                                     Heidi Greni

Aron Emilsson                                                                  Linda Modig

Bertel Haarder                                                                 Martin Kolberg

Christian Juhl                                                                    Michael Tetzschner

Erkki Tuomioja                                                                 Oddný G. Harðardóttir

Gunilla Carlsson                                                              Steinunn Þóra Árnadóttir

Hans Wallmark                                                                Wille Rydman

Kontakt