Store konsekvenser og træfsikre hjælpepakker til kultursektoren i Norden under pandemien

28.04.21 | Nyhed
P8 Jazz Alive i DR Koncerthuset
Photographer
Torben Christensen/Ritzau Scanpix

En tom koncertsal på grund af corona ved P8 Jazz Alive i DR Koncerthuset

I samtlige nordiske lande er kultursektoren et af de områder, der er blevet ramt hårdest af den igangværende pandemi. Hjælpepakkerne har været relativt ens i de forskellige lande, og tiltagene ser ud til at have haft den mest gunstige indvirkning på musik- og scenekunstområdet. Samtidig med at indtægterne er blevet halveret for store grupper i kultursektoren, har nogle få aktører oplevet økonomisk fremgang. Det er nogle af konklusionerne i en ny rapport fra Kulturanalys Norden, som er bestilt af Nordisk Ministerråd.

For cirka et år siden lukkede kulturlivet i Norden ned på grund af COVID-19. Festivaler blev aflyst, museer måtte lukke, og teaterforestillinger blev streamet til publikum hjemme i stuerne. I den nye rapport "Covid-19-pandemiens effekter på kultursektoren i de nordiske landene” (norsk) analyseres konsekvenserne af pandemien og effekterne af de tiltag, som de nordiske regeringer har iværksat.

– Pandemiens fremmarch har haft store konsekvenser for kultursektoren i Norden. Analysen giver et øjebliksbillede og peger samtidig på kulturpolitiske områder, som er vigtige for, at den kulturelle udveksling mellem landene også fremover skal spille en central rolle i det nordiske samarbejde, siger Nordisk Ministerråds generalsekretær, Paula Lehtomäki.  

Relativt træfsikre hjælpepakker

I rapporten fremgår det, at der ikke findes nogen tydelige tegn på systematiske forskelle i, hvordan landenes kultursektorer er blevet påvirket af pandemien på trods af de forskellige nationale restriktioner i Norden. Effekterne af pandemien er dog mærkbare for kulturvirksomheder, både på kort og lang sigt. 

– Tiltagene og hjælpepakkerne i de nordiske lande lader til at have ramt nogenlunde plet. Men et problem i flere lande er, at de små aktører, primært selvstændige erhvervsdrivende, ikke har fået del i støtten i det omfang, man har ønsket, siger Joakim Boström Elias, som er virksomhedsleder på Kulturanalys Norden.

Størst kulturpolitiske hjælpepakker i Norge og Danmark

Alle de nordiske lande har benyttet sig af relativt ensartede hjælpepakker til de berørte aktører. Den del af kulturproduktionen, der i særlig grad er blevet ramt af pandemien, er baseret på publikumfremmøde, fx koncerter, forestillinger og udstillinger. Tiltagene og hjælpepakkerne til musik- og scenekunstsektoren i Norden lader til at have haft den bedste effekt. De kulturpolitiske hjælpepakker har været størst i Norge og Danmark.

En udfordring, som også er blevet identificeret i andre internationale rapporter, er, at tiltagene ikke har været tilstrækkeligt godt tilpasset til forholdene i kultursektoren, både hvad angår arbejdsvilkår og finansierings- og indkomstformer.

Øget usikkerhed for kulturarbejdere

Rapporten viser, at pandemien har medført en forringet indkomstsituation og en øget usikkerhed for den fremtidige arbejds- og indkomstsituation for en væsentlig andel af kulturarbejderne i Norden med undtagelse af dem, der arbejder inden for visse typer digital virksomhed, som tværtimod har oplevet et opsving.  Det gælder platforme til streaming af film, tv og musik samt visse digitale boghandlere.

Visse undersøgelser fra Sverige, Finland og Norge viser desuden, at en væsentlig andel af kulturarbejderne overvejer at skifte profession.

Risiko for nationalisering af kulturproduktionen

Konsekvenserne af pandemien risikerer at få negative konsekvenser for det nordiske kulturpolitiske samarbejde, eftersom udvekslingen mellem landene mindsker.

– Det er sandsynligt, at der vil gå lang tid, før kulturproduktion baseret på rejser og internationalt samarbejde er tilbage på samme niveau som før, og det kan indebære en vis "nationalisering" af kulturproduktionen og eventuelt mindsket kulturpolitisk udveksling i Norden, siger Joakim Boström Elias, som er virksomhedsleder på Kulturanalys Norden.

Invitation: Webinar den 28. april med yderligere information

Deltag i præsentationen af de centrale konklusioner i den nye rapport ved et livestreamet webinar, hvor vi har samlet forskere, kunstnere og kulturaktører fra hele Norden til debat. Publikum får mulighed for at stille spørgsmål i chatten. Arrangementet gennemføres på skandinavisk.

 

Deltagere:

  • Trine Søndergaard, fotograf og visuel kunstner
  • Joachim Thibblin, teaterchef ved Svenska Teatern i Helsingfors
  • Joppe Pihlgren, virksomhedsleder for Svensk Live
  • Liselott Forsman, CEO for Nordisk Film & TV Fond
  • Sabina Westerholm, direktør for Nordens hus i Reykjavik
  • Joakim Boström Elias, virksomhedsleder på Kulturanalys Norden
  • Ola Berge (ph.d.), seniorforsker og forfatter til rapporten Telemarksforsking
  • Camara Lundestad Joof, dramatiker og medlem i Norsk kulturråd (moderator)

 

28. april kl. 13.00-14.30 (CEST)

Om rapporten

Rapporten "Covid-19-pandemiens effekter på kultursektorn i de nordiska landene", som er udarbejdet af Kulturanalys Norden, er en af to analyser, som de nordiske kulturministre har bestilt for at få en bedre forståelse af sektorens udfordringer under pandemien ud fra et nordisk perspektiv for at kunne håndtere udfordringerne bedre. Rapporten er skrevet på skandinavisk og har en sammenfatning på engelsk.

Kulturanalys Norden er et nordisk videncenter for kulturpolitik, som er etableret på opdrag af Nordisk Ministerråd.

Contact information