274. Lars-Christian Brask (Indlæg)
Tak, fru præsident. Vi har hørt Mette Frederiksen, vi har fået brev fra Mette Frederiksen, vi hørte Ulf Kristersson og kan jo konkludere, at det her nu er en simpel politisk beslutning. Det juridiske må klares der, hvor det kan klares, men hvis der er politisk vilje og vej, er der også en juridisk løsning.
Så min motivation for relevansen af det her tager udgangspunkt i det basisbehov, der er hos os mennesker. Det at blive set og hørt er helt fundamentalt for mennesket. Her har vi med en gruppe mennesker at gøre, der er forenet af flag, kultur, historie, geografi – en samling af mennesker, som ønsker at blive set og hørt.
Vi har en vision fra 2030 omkring, at vi skal være den mest integrerede region. Altså, alt, hvad der foregår her, handler om os alle. Så intet om os uden os, og derfor er det her forslag den helt rigtige vej, og vi skal selvfølgelig støtte det, og vi skal sende det videre til ministerrådet, og så må ministerrådet finde ud af, hvordan vi kan komme rundt om det juridiske. Det er før sket med undergrunden i 1992 mellem Danmark og Færøerne, så det kan vi også finde ud af her og sørge for, at det bliver ligeværdigt og respektfuldt, at vi mødes i Nordisk Råd.