284. Mariane Paviasen Jensen (Presentation)
Tak, præsident. Jeg kom jo som medlem for ca. 2 år siden til Nordisk Råd, og jeg glædede mig rigtig meget til at blive medlem af Nordisk Råd, fordi jeg troede, at vi var sådan ligeværdige og det var et råd eller et organ, hvor vi havde ligeværdige muligheder, og hvor ligeværdige beslutninger kunne træffes, men der blev jeg sådan lidt skuffet over, at vi ikke var så ligeværdige endda stadig væk i dag.
Jeg ville ønske, at jeg kunne tale på mit eget sprog, men det kan jeg jo ikke. Derfor læser jeg de ting op, som jeg lægger vægt på. Lige siden sidste år har man i det nordiske arbejde besluttet sig for, at man vil lave en arbejdsgruppe, der arbejder med en opdatering af Helsingforsaftalen, som er vores grundlov her i Nordisk Råd. Som repræsentant for Grønland har jeg deltaget i hele ti møder, der enten blev afholdt fysisk eller online, og der kom adskillige dokumenter og meget læsestof, og endnu flere embedsmænd arbejdede i mange timer. Nu har vi jo som et råd mulighed for at sige, at vi har gjort vores arbejde færdigt med et forslag til opdatering af Helsingforsaftalen, som er yderst vigtig, og som har yderst vigtige punkter såsom sikkerhed og ligeværdighed og mange andre vigtige punkter.
Men jeg er rigtig glad for at have haft mulighed for at deltage i forhandlingerne om fornyelsen af Helsingforsaftalen, og som den eneste grønlandske politiker har jeg jo krævet, at vi som et land og alle andre lande ikke skal behandles anderledes end alle andre lande. Derfor har jeg stræbt efter, at Grønland, Færøerne og Åland kan tilbydes et fuldgyldigt medlemskab i Nordisk Råd. Det kan være, når Grønland føler sig klar til opgaven, og Færøerne har jo i adskillige år følt sig klar til opgaven, og for Åland er det, når de beslutter sig for at være klar til at tage den beslutning.
Vi besluttede os for at videregive vores arbejde til ministerrådet og ønsker, at ministerrådet vil arbejde meget, sådan som vi fra Nordisk Råd har gjort. Jeg er stolt over at være blevet valgt ind og ydmyg over at udføre et så vigtigt arbejde for vores land og takker for det gode samarbejde, vi har haft. Det er så der, hvor vi når til »Intet om os uden os«. Hvis vi ikke når til enighed, kan vi lige så godt finde nogle andre veje at gå. Tak for ordet.