Det nordiske sprogsamarbejde

Gensidig sprogforståelse fremmer mobiliteten mellem lande og styrker oplevelsen af samhørighed mellem indbyggerne i landene. I arbejdet for at fremme og fremtidssikre den gensidige sprogforståelse i Norden, retter det nordiske sprogsamarbejde sig primært mod børn og unges forståelse af skriftlig og mundtlig dansk, norsk og svensk.

Det er en forudsætning for at kunne kommunikere med hinanden, at man har et fælles sprog at kommunikere på. Dansk, norsk og svensk er dog så nært beslægtede med hinanden, at sprogbrugerne kan forstå hinanden på tværs af sproggrænserne. Af historiske årsager har dansk en stærk position som fremmedsprog på Island, mens svensk er et af de to officielle sprog i Finland. Dansk har en stærk position på Grønland og Færøerne på grund af rigsfællesskabet, mens svensk er officielt sprog på Åland. 

Ansvaret for det nordiske sprogsamarbejde er fordelt på to forskellige ministerråd. Hovedansvaret ligger hos [Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning], mens [Nordisk Ministerråd for Kultur] har sektoransvaret for sprogsamarbejdet. Det nordiske sprogfællesskab og målgruppen børn og unge er prioriteret i begge ministerråds samarbejdsprogrammer. Fokus på børn og unge er en tværsektoriel satsning i Nordisk Ministerråd.

Aftaler på sprogområdet

Sprogsamarbejdet reguleres primært af fire forskellige aftaler: Helsingforsaftalen, kulturaftalen og sprogdeklarationen samt sprogkonventionen.

Helsingforsaftalen slår fast, at de nordiske lande skal tilstræbe at bevare og videreudvikle det gensidige samarbejde inden for de retslige, kulturelle, sociale og økonomiske områder, samt inden for infrastruktur og miljøbeskyttelse. Når det gælder den gensidige sprogforståelse i Norden, lægges der blandt andet vægt på at "I alle de nordiske lande skal undervisningen og uddannelsen i skolerne i passende omfang omfatte undervisningen i de øvrige nordiske landes, herunder Færøernes, Grønlands og Ålands, sprog, kultur og almindelige samfundsforhold (…)".

Kulturaftalen bygger også på en målsætning om at styrke og intensivere samarbejdet landene imellem, i dette tilfælde på det kulturelle område. Aftalen skal bidrage til at øge den samlede effekt af landenes investeringer i uddannelse, forskning og anden kulturel virksomhed, samt sikre at landenes samarbejde om at videreudvikle det nordiske kulturfællesskab – blandt andet ved at "(…) fremme undervisningen i de andre nordiske landes sprog, kultur og samfundsforhold (…)".

Sprogdeklarationen (Deklaration om nordisk sprogpolitik) definerer fokusområder, som de nordiske lande er enige om at følge op på i deres nationale sprogpolitiske arbejde. Således angiver deklarationen en overordnet retning, men det er dog de enkelte lande, som har det nationale ansvar for at følge op på intentionerne i deklarationen. De forskellige nationale hensyn betyder derfor, at der ikke altid er fokus på de samme problemstillinger i alle lande på samme tid. De sprogpolitiske områder som deklarationen fokuserer på er: undervisning i skandinaviske sprog som nabosprog og fremmedsprog, parallelsproglighed mellem engelsk og Nordens samfundsbærende sprog, flersprogede samfund og flersprogede borgere samt myndigheders sprogbrug (klarsprog). Hvert andet år udarbejder Nordisk Ministerråd en redegørelse til Nordisk Råd om landenes opfølgning på sprogdeklarationen.

Ud over de øvrige aftaler findes også den nordiske sprogkonvention. Konventionen trådte i kraft i 1987 og er juridisk bindende for alle fem nordiske lande. Sprogkonventionen henvender sig til regeringerne og skal bidrage til at sikre, at nordiske borgere skal kunne henvende sig til myndighederne i de øvrige nordiske lande på deres eget sprog i visse sammenhænge. Ansvaret for at følge op på og varetage konventionens bestemmelser ligger hos den relevante myndighed i hvert enkelt land, og de individuelle rettigheder varetages i kraft af den nationale lovgivning.

Aktører

Aktiviteterne i det nordiske sprogsamarbejde inden for uddannelsessektoren koordineres af Nordisk Ministerråds sekretariat, og Embedsmandskomitéen for Uddannelse og Forskning (EK-U) er styregruppe for samarbejdet. Program for sprogkurser er fire kursustyper rettet mod lærere samt lærer- og universitetsstuderende: Nordkurs, Nordsprog, De Nordiske Perlers kursus for lærerstuderende og Nordiske Sprogpiloter. Fælles for kurserne er fokus på nordisk sprogforståelse og kundskaber i og om Nordens sprog og kultur. Dertil kommer to netværk: Netværket for Sprognævnene i Norden og det nordiske tegnsprogsnetværk.

Støtte til sprogprojekter

Der er flere muligheder for at søge om støtte til sprogrelaterede projekter i Norden.

Aktører i de nordiske og baltiske lande kan søge om støtte fra Nordplus-programmet

Nordisk Kulturkontakt forvalter de forskellige støtteprogrammer inden for kulturområdet. Flere af disse kan være relevante for sprogprojekter. Disse er:

  • Kultur- og kunstprogrammet, som støtter nytænkende projekter af en høj kvalitet, og
  • Mobilitetsprogrammet, som yder støtte til samarbejdsprojekter mellem de nordiske og baltiske lande.

Kultur- og sprogprojekter, som direkte involverer børn og unge i planlægningen og gennemførelsen, kan desuden søge midler fra NORDBUK eller VOLT.

Det kan også i nogle tilfælde være relevant at søge om støtte til sprogprojekter hos Nordisk Kulturfond.

Nordisk Ministerråds handlingsplan for Vision 2030

Handlingsplanen beskriver, hvordan Nordisk Ministerråd skal arbejde for at nå visionens mål gennem en række initiativer, som er knyttet til visionens strategiske prioriteringer: Et grønt Norden, Et konkurrencedygtigt Norden og Et socialt bæredygtigt Norden. Der er 12 mål knyttet til de strategiske prioriteringer. De strategiske prioriteringer og målene skal fungere som rettesnor for al virksomhed i Nordisk Ministerråd i de kommende fire år. Handlingsplanen er opdelt i 12 dele, som er knyttet til de 12 mål.