Et mere mobilt arbejdsliv giver håb for skrumpende regioner

16.09.21 | Nyhed
tågendlare
Fotograf
norden.org
Pandemien har påvirket menneskers bevægelse mellem by og land, og den har øget interessen for distancearbejde og at bo på landet. De nordiske ministre med ansvar for regional udvikling vil gribe momentum og indlede en analyse af, hvordan Norden kan støtte udviklingen med at skabe en bæredygtig vækst i regionerne.

Den stigende betydning af "multilokalitet" – at mennesker bliver mere mobile i forhold til bopæl, arbejde, fritidsbolig og etablering af virksomheder – var hovedtemaet for regionalministrene, da de holdt møde den 16. september. 

Pandemien har gjort nordboere, virksomheder, uddannelser og myndigheder mere digitale og givet ny erfaring om, at arbejde og virksomhedsdrift ikke behøver at være bundet til et bestemt sted. 

 

– Betydningen af multilokalitet er blevet tydelig under pandemien. Mobiliteten er blevet en drivkraft for forandring. Den former den regionale struktur og skaber nye muligheder for regionernes økonomi, virksomhedsdrift og adgang til kvalificeret arbejdskraft, siger Mika Lintilä, Finlands erhvervsminister og årets ordfører for Nordisk Ministerråd for Regional Udvikling.

Nyt liv til regioner 

Jobbet kan passes fra sommerhuset eller et satellitkontor, og kontorlokalerne i byen kan siges op. Hvis den forvaltes rigtigt, kan denne erfaring skabe en bølge af flytninger fra by til land, og de skrumpende regioner kan få nyt liv. 

Men hvordan skaber man politiske forudsætninger for dette, og hvordan fremmer man samtidig en bæredygtig udvikling? 

De klima- og miljømæssige konsekvenser af multilokalitet er slet ikke undersøgt. Skaber det mere eller mindre trafik? Øges bebyggelsen på landet? Hvordan sikres gode arbejdsvilkår for mennesker, som arbejder der og selv har valgt det? Og hvordan skal man tilbyde behandling, ældrepleje og anden offentlig service til mennesker, som bor skiftevis i forskellige kommuner? 

Island bygger nyt for distancearbejdere

Spørgsmålet blev diskuteret af de nordiske ministre, som også gav eksempler på national politik, som har en effekt på landområderne.  Blandt andet nævnte de Islands målsætning om, at gøre det muligt at passe 10 procent af jobbene i den statslige forvaltning på afstand, og man bygger for første gang kontorer til distancearbejdere i det sydvestlige Island. 

– Det er vigtigt at tilbyde flere forskellige jobs i den offentlige sektor i hele landet, ikke mindst i tyndt befolkede områder. Projektet "Job uden fast placering" er en del af Islands ambitiøse regionale plan. Den indeholder en ideologi, som giver landsbyen fantastiske muligheder for at vokse og blomstre. Med moderne kommunikationsteknologi kan man uden problemer udføre mange jobs hvor som helst. Vi ønsker, at mennesker skal kunne vælge, hvor de bor uafhængigt af jobbet – altså et sted, hvor de har det godt og i et miljø, der gør dem lykkelige, siger Sigurður Ingi Jóhannsson, transport- og kommunalminister.

Knudepunkter for statsansatte? 

Det er komplekst og kræver mere viden at støtte øget multilokalitet rent politisk, så den fremmer en bæredygtig vækst i regionerne. 

– En god fysisk og digital infrastruktur giver større fleksibilitet og valgfrihed for indbyggerne og dermed helt nye muligheder i regionalpolitikken. I Norge fremmes multilokalitet eksempelvis gennem arbejdspladser, som er uafhængige af fysisk placering, hvor statsansatte kan arbejde fra lokaler fælleskontorer rundt om i landet. Alle nordiske lande vil få glæde af mere viden om de muligheder og udfordringer, som multilokalitet kan give, og jeg hilser et samarbejde om dette velkommen, siger Linda Hofstad Helleland, distrikts- og digitaliseringsminister i Norge.

Ønsker forslag om tiltag

Resultatet af ministermødet blev, at der indledes en analyse, som skal give mere viden om mobilitetens drivkræfter, problemer og effekter for tyndt befolkede områder. 

I den første fase skal man analysere potentialer og udfordringer for landområderne under en fortsat kraftig påvirkning af multilokalitet. I den anden fase vil der være fokus på nye strukturer og politiske tiltag, som kan være nødvendige for at udviklingen bliver bæredygtig.