Her er de nominerede til Nordisk Råds musikpris 2023

23.05.23 | Nyhed
Nordiska rådets musikpris 2023 - Nominerade
Fotograf
norden.org
13 artister, grupper og ensembler er nomineret til Nordisk Råds musikpris 2023. De repræsenterer et bredt spektrum af genrer fra klassisk musik, jazz og folkemusik til nutidig kunstmusik og eksperimenterende rock og pop. Vinderen præsenteres den 31. oktober i Oslo.

Blandt årets nominerede finder vi både komponister og sangskrivere, solister, folkemusikere og musikgrupper samt en kantelespiller, en pianist og et orkester. Det er internationale stjerner, musikalske magikere og avantgardister, stærke stemmer og kreative, særdeles musikalske talenter samt etablerede artister, som har været aktive i mange år. 


Det er et stærkt felt med nominerede fra alle de nordiske lande. Musikprisen skal vække opmærksomhed om skabelse og udøvelse af musik på højt kunstnerisk niveau.

Her er de nominerede: 

Danmark

Finland

Færøerne

Grønland

Island

Norge

Sverige

Åland

Det er de nationale medlemmer af bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds musikpris, som har nomineret artisterne.

Vinderen offentliggøres den 31. oktober

Vinderen af Nordisk Råds musikpris 2023 offentliggøres sammen med vinderne af Nordisk Råds øvrige priser den 31. oktober i Oslo i forbindelse med Nordisk Råds session. Vinderen modtager prisstatuetten "Nordlys" og 300.000 danske kroner.

Om Nordisk Råds musikpris

Nordisk Råds musikpris, som er blevet uddelt siden 1965, skal vække opmærksomhed om skabelse og udøvelse af musik på højt kunstnerisk niveau. Hvert andet år gives prisen til et værk af en nulevende komponist, og hvert andet år gives prisen til et ensemble eller en artist.  

Om Nordisk Råds priser

Nordisk Råd uddeler hvert år fem priser: litteraturprisen, filmprisen, musikprisen, miljøprisen og børne- og ungdomslitteraturprisen. Formålet med Nordisk Råds priser er at anerkende betydningsfulde kunstneriske indsatser samt at øge interessen for det nordiske kulturfællesskab og det nordiske miljøsamarbejde.