Nordisk Råd bekymrer sig for PISA resultater og efterspørger en fælles nordisk indsats
PISA undersøgelsen som blev gennemført i 2022 men offentliggjort i slutningen af 2023, viser dårlige resultater for elever i deltagende lande sammenlignet med tidligere undersøgelser, det vil sige, elever i alle nordiske lande fik markant færre point end ved forrige måling.
Det største tab i matematik var i Island (36 point) og i Norge (33 point) mens det mindste var i Danmark (20 point). Denne ændring markerer en vending fra den positive udvikling, der er sket i landende siden 2012, med undtagelse af Finland, hvor præstationerne generelt har været faldende.
I læseforståelse var det største tab i Island (38 point) og i Finland (30 point) mens det mindste var i Danmark (12 point). I naturfag faldt præstationerne også markant.
På Nordisk Råds Session i Island har Nordisk Råd godkendt enstemmigt et forslag til Nordisk Ministerråd om at nedsætte et internationalt, fagligt udvalg som har for mål at komme med forbedringsforslag til de nordiske undervisningsministre. I teksten sættes der vægt på at læsefærdigheder og ordforståelse kræver særlig fokus, da disse faktorer påvirker alle lærings- og studieresultater. I nutidens multimediamiljø, hvor engelsk dominerer, bør der også rettes opmærksomhed på de små sprog områder.
Det har glædet os i Udvalget for Kundskab og Kultur i Norden at Nordisk Ministerråd, især Sverige som har formandskabet i Nordisk Ministerråd 2024, allerede har arbejdet på at undersøge årsagerne til de forværrede resultater i PISA-prøverne og hvordan der kan rettes op på det. Udvalget støtter dette igangværende arbejde og en fælles nordisk indsats for at afhjælpe de dårlige resultater
I diskussionerne under Nordisk Råds session blev der blandt andet snakket om PISA resultaterne relevans i forhold til at måle 15 årige skoleelevers evne til at møde fremtidens udfordringer. Er læsning, matematik og naturfag de eneste relevente målstokke på det? I undersøgelsen fra 2022 blev elevers evne til at tænke kreativt for eksempel også målt og her klarede danske og finske elever sig ekstraordinært godt.
Samtidigt er der delte meninger for årsagen til de dårligere resultater. Alle er dog enig i at der bør sættes ind for at forbedre elevers læringsresultater, specifik inden for læseforståelse. Ungdommens Nordiske Råds nyvalgte præsident udviser bekymring for at en dårligere læseforståelse kan også begrænse samfundsudviklingen markant:
Som kommende samfundsfags- og historielærer er jeg bekymret. Skolen har til opgave at fostre demokratiske medborgere, og hvis man ikke kan tage information og nyheder til sig i samme grad som den ældre generation, risikerer man at havne uden for det demokratiske samfund.
Forslaget blev vedtaget og sendes nu videre til Nordisk Ministerråd.
