Så selvforsynende med mad er de nordiske øer

Den kortlægger selvforsyning med fødevarer i fem nordiske øsamfund, dvs. hvor stor en del af den mad, der forbruges på øen, der også er produceret på øen.  I den ene ende af skalaen ligger Åland, som har en varieret produktion af mælk og ost, kartofler og kornprodukter samt fisk og grøntsager. I den anden ende ligger Bornholm, som har en lille produktion af kvalitetsgrøntsager, men også en stor griseeksport. Derimellem ligger Island med den næsthøjeste selvforsyningsgrad efterfulgt af Færøerne og Grønland.

Det grundlæggende spørgsmål, der undersøges i rapporten, er, om en højere selvforsyning med fødevarer også gør fødevaresystemerne mere bæredygtige. 

– Svaret afhænger af, hvad der produceres og hvordan. Hvis der er brug for et stort areal og meget energi og vand for at producere en fødevare lokalt, kan det være mere bæredygtigt at producere den et andet sted. Man kan ikke sætte lighedstegn mellem lokale og bæredygtige fødevarer, siger Louise Ormstrup Vestergård, som er projektleder og forsker på det nordiske forskningsinstitut Nordregio.

Historisk har der på den ene side været argumenter for at øge selvforsyningen, for at et land ikke skal blive alt for afhængigt af andre, samtidig med at man fra den anden ende af det politiske spektrum fremsat økonomiske argumenter for helt åbne grænser. 
Men hvad så med bæredygtigheden? 

– Jeg tror ikke, at 100 procent lokalproduceret ville gavne bæredygtigheden eller robustheden i fødevaresystemerne. Det kan blive socialt og miljømæssigt uholdbart med en for høj andel af selvforsyning, både lokalt og globalt. Vi har fokuseret på, hvad man kan gøre for at øge bæredygtigheden i den lokale fødevareproduktion, siger Louise Ormstrup Vestergård. 

Rapporten konstaterer, at en ændring af produktionen fra kød til plantebaserede fødevarer, ville kunne øge selvforsyningsgraden på en bæredygtig måde, især på Åland og Bornholm.  
Som et godt eksempel nævner rapporten et projekt på Bornholm, Food Bornholm, hvor 13 landmænd i fællesskab undersøger mulighederne for at dyrke protein som et alternativ til kød, hvilket efterspørges af forbrugerne og ville kunne bidrage til en mere mangfoldig produktion på øen. 

De største hindringer for selvforsyning af fødevarer på samtlige fem øer er konkurrencen fra billige, importerede fødevarer. Derudover er det vanskeligt at gøre den lokalt producerede mad tilgængelig for forbrugerne. 

Her nævnes RekoRingen på Åland som et godt eksempel, hvor producenter samarbejder om at nå ud til forbrugerne. 
Rapporten kommer med 11 anbefalinger, dels til at øge selvforsyningen med fødevarer på en bæredygtig måde, dels til at forbedre muligheden for at beregne selvforsyningsgraden på en sikrere måde. 

– Der mangler mange data med den nødvendige detaljegrad. Måske kan man synkronisere data og arbejde på nordisk niveau for at få et bedre billede af selvforsyningen med fødevarer. 
 

• Åland: 59 procent
• Island: 53 procent
• Færøerne: 22 procent
• Grønland: 17 procent
• Bornholm: 6 procent