Unge efterspørger bedre eksponering af nordiske sprog landene imellem
Panel diskussion med Unge i norden om sprog
Der kunne ikke være et mere passende sted til at holde en debat om sprog, identitet og fremtid. ’Veröld - hús Vigdísar‘ hylder Islands første kvindelige præsident Vigdís Finnbogadóttir, som gennem sin karriere har vist visionært lederskab i at styrke små sprog og fremme multikulturalisme og sproglig diversitet.
Hvis du spørger repræsentanterne for den unge generation, så er det ikke kun vigtigt at bevare alle vores nordiske sprog, alt fra øst-grønlandsk, samisk, nynorsk, islandsk og færøsk til svensk, dansk, norsk og finsk, men også, at udveksling af kultur og sprog styrkes landene imellem, og at det bliver gjort “på en sjovere måde“.
Diskussionen blev indledt med en kort tale fra Islands Kulturminister Lilja Alfreðsdóttir, som blandt andet fortalte om vigtigheden af at samarbejde med tech giganterne og at inklusion af små sprog som islandsk i teknologiske produkter, er nødvendigt for bevarelse af sproget.
Nina påpegede, at det ville være fordelagtigt at indføre grønlandsk som et undervisningsfag i andre skandinaviske lande, og oplever at der ikke altid er forståelse for at Grønlandsk ikke bare er et sprog. Selvom dansk er på skoleskemaet, lærer mange unge uden for Nuuk hellere engelsk end dansk, på grund af den teknologiske udvikling. Hun frygter også, at vestgrønlandsk vil komme til at dominere, hvilket kan medføre, at dialekterne fra nord, syd og øst forsvinder, men fortalte også at sproget er et stort spørgsmål om identitet.
Annika fremhævede, at sprogteknologi er meget mere end chatgtp. Teknologier som stavekontrol og tale-til-tekst er afgørende for sprogudviklingen. Hun pointerede, at det er vigtigt for Norden selv at udvikle teknologiske løsninger, da store tech-virksomheder ikke har kommerciel interesse i at støtte mindre sprog. For eksempel blev tale-til-tekst først tilgængelig på færøsk i år.
Bedre støtte til sprogundervisning
Alle var enige om at sprogundervisning skal løftes og laves om. Svava delte sin bekymring om, hvorvidt skandinavisk undervisning vil overleve på Island, og nævnte, at det kræver fokus og ressourcer for at sikre, at eleverne får tilstrækkelig støtte til at lære sproget. Programmer som ”Norden i skolen” (chat mellem skoler) og Arctic Winter games blev nævnt, som medvirkende til at skabe fælles forståelse for, hvem vi er i Norden, og samtidig hjælpe med at skabe større interesse for hinanden. Måske kan vi inspireres af hvad andre lande har gjort, når det kommer til minoritetssprog. For eksempel har man i New Zealand inført ”the Māori Language Act”. Her var det en politisk beslutning at gøre minoritetssproget til et officielt sprog, og nu lærer alle børn i New Zealand Māori fra en ung alder.
Diskussionen berørte til sidst, hvordan nordisk undervisning, af store og små sprog, bedre kan integreres i skolerne. Alexander, som læser til lærer, havde en passioneret bøn til politikerne:
Vil man for alvor hjælpe, skal vi have bedre undervisningsvilkår, sænke undervisningstiden, tag væk administration fra lærerne. Hvis lærerne får bedre tid til forberedelse, kan de skabe mere engagerende sprogundervisning. Men det er også en politisk beslutning om at fremhæve hinandens sprog på skoleskemaet, og at vi bliver eksponeret i højere grad for Norden i skolen.
