FN-sekretær: Få alle med på den grønne omstilling!

22.12.20 | Nyhed
Elizabeth Maruma Mrema
Fotograf
CBD/int
De nordiske regeringer skal tale med deres borgere – med virksomhedsejerne, landmændene, de oprindelige befolkninger og de unge – om den omstilling, der skal ske for at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. Det sagde FN's eksekutivsekretær for biodiversitetskonventionen, Elizabeth Maruma Mrema, da hun mødtes med unge miljøaktivister og nordiske politikere i en debat.

– Vi skal have ambitiøse løfter fra alle verdens regeringer for at bremse den igangværende udryddelse af arter. Men hvis de skal gennemføres i virkeligheden, skal de også være velforankrede på alle niveauer i samfundet, sagde hun. 

 

Når vi siger farvel til år 2020 om nogle dage, er tiden også løbet ud for de 20 delmål for biodiversiteten, som verdens lande har vedtaget.

Ingen af dem er blevet opfyldt til fulde. 

Arter dør ud

Målene handler blandt andet om at beskytte havene, om at begrænse afskovning, gøre landbruget mere bæredygtigt, begrænse miljøforurening og udnyttelse af økosystemer.

Men i stedet reduceres biodiversiteten hurtigere og hurtigere i hele verden. Arter uddør og kommer aldrig igen.

 

FN's Biodiversitetspanel, IPBES, advarer om, at udryddelsen af arter vil få alvorlige konsekvenser for os mennesker og alt liv på planeten. 

Pandemien er en del af naturkrisen

– De seneste videnskabelige rapporter falder sammen med covid-19-krisen. Det udfordrer os til at gentænke vores relation til naturen og overveje de konsekvenser som tabet af biodiversitet vil have for os selv. Behovet for gennemgribende forandringer er tydeligt – men forandringerne skal være retfærdige, sagde FN's eksekutivsekretær for biodiversitetskonventionen, Elizabeth Maruma Mrema.

 

Hvordan kan man gennemføre "gennemgribende forandringer" og få alle til at deltage i kampen uden at skabe arbejdsløshed og sociale kløfter?

Det var overskriften for en debat den 8. december med unge og miljøengagerede nordiske politikere.

Politikere skal vise vejen

Cecilie Tenfjord Toftby, svensk parlamentariker og medlem af Udvalget for et Holdbart Norden, satte fokus på sit eget ansvar for, at den lokale valgkreds tager lederskab i forandringen. 

– For mig betyder retfærdig omstilling, at jeg som politiker taler med mine vælgere om, hvor vi skal hen og hvordan. Jeg skal have folks opbakning. Vi politikere skal vise alternativer til, hvordan vi kan leve, og hvordan vi kan arbejde. Vi skal tilbyde noget andet, og vi må ikke glemme nogen, sagde Cecilie Tenfjord Toftby.  

Polariseret debat

Annika Lepistö, medlem af Nordic Youth Biodiversity Network, Åland, koblede det lokale sammen med et globale. 

– På globalt niveau kan vi se, at klima- og biodiversitetskrisen øger de sociale kløfter og rammer mennesker forskelligt. Uligheden gør det også sværere for mennesker at stå sammen. Den grønne omstilling kræver, at vi står sammen og gennemfører de nødvendige forandringer. Derfor skal vi hele tiden kombinere socialpolitik og miljøpolitik, sagde Annika Lepistö. 

 

Indkomstkløfter og interessekonflikter skaber en polariseret miljødebat både i Norden og i resten af Europa, sagde Christian Schwarzer, Global Youth Biodiversity Network, Tyskland. 

 

– For mig som kæmper for at bevare naturen er EU's nye fælles landbrugspolitik en katastrofe. Men for de unge landmænd, som jeg har talt med, er den en sejr. Kløften mellem os skal udjævnes. Vi har brug for meget mere dialog mellem forskellige grupper, sagde han.  

Biodiversitet er ikke et elitespørgsmål

Før den kommende opdaterede globale aftale om biodiversitet skal der gennemføres en lang række samråd med alle de sektorer og grupper, som bliver berørt af den grønne omstilling, mener han.

– I den vestlige verden er der mange i den højere middelklasse, som er bevidste om miljøet. Men de har slet ingen forbindelse til mennesker fra socialt udsatte grupper. Miljøbevægelsen kan ikke drives frem af en privilegeret middelklasse, som har råd til at købe økologisk. Helt almindelige arbejdere og landmænd skal også være med, når vi indgår den næste globale aftale om biodiversitet, sagde Christian Schwarzer.

 

Norden indgår i den rige del af verden, som via overforbrug bidrager til den accelererende udryddelse af arter. Hvordan kan Norden blive en del af løsningen, i stedet for at være en del af problemet?  

Norden kan være en forandrende kraft

– Norden gør allerede meget ved at støtte arbejdet med Biodiversitetskonventionen og ved at hjælpe andre lande med bekæmpelse af fattigdom. Vi ønsker, at Norden fortsætter med at være en forandrende kraft ved at udvikle nye former for naturbeskyttelse og fremme social retfærdighed, sagde Elizabeth Maruma Mrema.

 

Næste år mødes verdens ledere i Kunming i Kina for at vedtage nye mål for at standse tabet af biodiversitet inden for rammerne af FN's Biodiversitetskonvention (CBD).  

Forhandlerne bør have folkelig opbakning 

Elizabeth Maruma Mrema har et håb om, at vi får en ambitiøs ny aftale for at standse tabet af biodiversitet.

Men inden da ønsker hun, at forhandlerne gør deres hjemmearbejde og sørger for, at de har deres befolkninger med sig. 

– Vi vil møde forhandlere, som ikke kun repræsenterer hovedstæderne, men som også har indhentet støtte fra landområderne, de oprindelige befolkninger og de unge. Det bliver nødvendigt for regeringerne at indtænke biodiversitet i alle sektorer i samfundet – og samtidig respektere menneskers ret til et godt arbejdsliv og social sikkerhed, sagde hun.   

Unik mulighed

Rapporterne fra FN's Biodiversitetspanel er trods alt håbefulde. Naturen kan bevares, genoprettes og bruges på en bæredygtig måde. Og samtidig kan vi arbejde for andre globale mål for samfundet, som eksempelvis mindsket ulighed. 

 

– Nu har vi en unik mulighed for at skabe forandring. På kun nogle få måneder har verdens regeringer afsat mange milliarder dollars til håndtering af pandemien.  Så hvis regeringerne kan mobilisere så mange ressourcer til at redde økonomien, er jeg sikker på, at de også har råd til at redde planeten, sagde Christian Schwarzer, Global Youth Biodiversity Network.