Hvad kendetegner nordisk lederskab?

05.12.18 | Nyhed
Lederskap
Photographer
Scanpix
En ny rapport fra Nordisk Ministerråd sætter nordisk lederskab under lup: Hvad kendetegner lederskab i Norden, og hvordan adskiller det sig fra lederskab i lande som USA, Kina og Tyskland? Forfatterne beskriver nordisk lederskab som en måde, hvorpå man kan kombinere økonomisk vækst med demokratisk stabilitet. Rapporten opsummerer aktuel viden og forskning på området.

Lederskab udøves altid i samspil med det øvrige samfund. Det indebærer, at lederskab har en tendens til at se forskelligt ud i forskellige dele af verden af den enkle grund, at samfundet og de værdier, som det er opbygget på, er forskellige.

Den nye rapport fra Nordisk Ministerråd kaster et nordisk blik på lederskab, og hvordan det udøves. Forfatterne har forsøgt at identificere de egenskaber, der adskiller nordisk lederskab fra lederskab i andre dele af verden.

De vigtigste konklusioner er, at nordisk lederskab generelt er mindre maskulint, og at der er en kortere magtafstand end mange andre steder i verden. Uddannelse er en altafgørende faktor, men samtidig skal lederskab også være baseret på åbenhed, integritet og tillid. Ligesom alle andre former for lederskab er også den nordiske model en spejling af vores værdier.

Min forhåbning er, at rapporten om nordisk lederskab kan fungere som udgangspunkt for diskussioner om ledelse i Norden.

Dagfinn Høybråten

– Min forhåbning er, at rapporten om nordisk lederskab kan fungere som udgangspunkt for diskussioner om ledelse i Norden. Emnet aktualiseres ved hjælp af de forandringer, som vi kan forvente os i den kommende tid, ikke mindst set i lyset af den såkaldte fjerde industrielle revolution, siger Nordisk Ministerråds generalsekretær Dagfinn Høybråten.

Rapporten opsummerer aktuel viden og forskning om nordisk lederskab og kan læses som en fritstående tolkning af resultater fra tidligere undersøgelser. Rapporten er skrevet af Ulf Andreasson og Mikael Lundqvist fra Nordisk Ministerråds analyseenhed.

Contact information