Nordboerne skal blive bedre til at håndtere misinformation

16.09.20 | Nyhed
Media- och informationskunnighet
Photographer
Maskot/Ritzau Scanpix
Annoncer med ubrugelige mundbind, rapporter om opdigtede tilfælde og tips om tvivlsomme behandlingsmetoder. Under coronapandemien er mængden af falske nyheder og misinformation steget i en sådan grad, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har advaret om en informationsepidemi. Udvalget for Kundskab og Kultur i Norden foreslår, at der udarbejdes en fælles policy for arbejdet med medie- og informationskompetencer.

Med god hjælp fra digitaliseringen og de sociale medier er brugen af og påvirkningen fra misinformation eksploderet i de seneste 20 år. Spredningen af rygter og vildledende information accelererer oftest ved større nyhedsbegivenheder, når mange mennesker søger efter svar på spørgsmål. Det er også kernen i udvalgsforslaget, som blev diskuteret på tirsdagens digitale septembermøde.

– Det har aldrig været vigtigere at kunne skelne mellem sande og falske nyheder, og vi bør styrke den nordiske erfaringsudveksling på området. Det er en stor udfordring at håndtere al den information, som vi bliver konfronteret med hver dag, og derfor foreslår udvalget, at der igangsættes indsatser, som kan øge nordboernes medie- og informationskompetencer. Vi skal blive bedre til at vurdere og analysere vores informationsflow, siger udvalgets formand, Kjell-Arne Ottosson.

Øget bevidsthed er vejen frem

En af de mest effektive måder at modvirke misinformation på er at øge folks bevidsthed og træne den kildekritiske kompetence. Regeringerne i de nordiske lande har i forskellig grad arbejdet for at støtte uddannelse inden for medie- og informationskompetencer, og det giver gode muligheder for en effektiv udveksling af erfaringer, som kan styrke hele regionen. Mange indsatser har fokuseret på at undervise børn og unge i kildekritik, men der er et stigende fokus på ældre mennesker, som er blandt de mest udsatte grupper på de sociale medier.

Udvalget for Kundskab og Kultur foreslår, at der nedsættes en nordisk arbejdsgruppe, som skal udarbejde en policy om uddannelse i medie- og informationskompetencer til alle aldersgrupper. Det kan for eksempel medføre en kortlægning af spredningen af misinformation i Norden eller identificering af initiativer, som sigter mod at modvirke misinformation. Desuden foreslås, at arbejdsgruppen kan udarbejde en overordnet strategi for en fælles nordisk indsats.

En trussel mod demokratiet

Det er ikke første gang, at falske nyheder er på dagsordenen i det nordiske samarbejde. I 2017 blev der afholdt et nordisk ekspertmøde, som mundede ud i rapporten "Fighting Fakes – The Nordic Way. Falske nyheder i kølvandet på coronapandemien blev debatteret på årets digitale sommermøde, og misinformation blev også fremhævet i Islands præsidentskabsprogram for Nordisk Råd som en trussel mod tilliden i vores samfund og mod grundlæggende demokratiske værdier.

– At stå vagt om demokratiet og at bekæmpe misinformation er vigtige prioriteringer for Island i 2020. Vi vil gerne vise, hvad de nordiske lande kan gøre i fællesskab i kampen mod falske nyheder. Kan vi for eksempel bidrage til at styrke de seriøse mediers position, og kan vi øge bevidstheden blandt vores borgere? siger Nordisk Råds præsident, Silja Dögg Gunnarsdóttir.