Sådan løser vi manglen på grænseoverskridende statistik
Nu, hvor grænserne er lukket, skaber mørketallene nye problemer.
Grænsekommuner rundt omkring i Norden har store problemer med at forudse omkostningerne ved, at grænsependlerne bliver arbejdsløse og får brug for støtte i hjemlandet.
Den manglende statistik usynliggør altså både problemerne og potentialet ved den frie bevægelighed i Norden.
Mulige løsninger
Men der ser ud til at findes løsninger på statistikproblemet. Både i Øresundsregionen og andre steder i Europa er der projekter, som har til formål at sikre holdbar, grænseoverskridende statistik.
– At få Norden med i vores europæiske pilotprojekt står øverst på vores ønskeliste, siger Johan van de Valk fra Statistics Netherlands, der leder projektet Crossborder Statistics, som involverer syv europæiske lande.
Johan van de Valk var en af de eksperter og brugere af grænseoverskridende statistik, som Nordisk Ministerråd inviterede til at finde nye løsninger i forbindelse med lanceringen af rapporten Nordic cross-border statistics den 25. februar.
Mikrodata – et følsomt emne
Det er ikke en del af de nordiske landes statistikinstansers officielle opgave at føre statistik over personer, der arbejder eller studerer i et naboland. Og når statistikinstanserne samarbejder om dette, kolliderer de forskellige landes lovgivninger om mikrodata, altså oplysninger på individniveau.
Sveriges stærke offentlighedsprincip får nabolandene til at tøve med at udlevere mikrodata til den svenske statistikinstans, SCB, eftersom en del af oplysningerne kan blive gjort tilgængelige for andre svenske myndigheder.
Store konsekvenser for grænseregionerne
Både statistikere og brugere er enige om, at manglen på sikker statistik får store konsekvenser for Nordens grænseregioner og udviklingen af den frie bevægelighed i Norden .
– Det påvirker os meget. Hvis vi ikke ved, hvor mange mennesker, der arbejdspendler, eller kender vækstpotentialet i vores område, kan vi ikke skabe politik, som er velbegrundet og korrekt, siger Ulrika Geeraedts, som er udviklingsdirektør i Region Skåne.
Fejlagtige prognoser om børnefattigdom
Hun kommer med nogle eksempler:
– Vi er 85 kommuner i Sverige og Danmark, som samarbejder i Greater Copenhagen Committee for at tiltrække investorer og arbejdskraft til vores virksomheder inden for Life Science og spilbranchen. Men det er svært for os at markedsføre området, når vi ikke har korrekte oplysninger.
Dem er der også brug for på nationalt niveau. I Malmø baserer vi sandsynligvis vores beregninger af børnefattigdom på et alt for højt niveau, eftersom indkomst fra forældre, der arbejder i Danmark, ikke fremgår af statistikken, siger UIrika Geeraedts.
Løsningen kan være at omgå problemet med forskelle i landenes lovgivning om personoplysninger.
Mindre træfsikkert, men mere holdbart
Nu indledes et pilotstudie finansieret af Region Skåne, hvor Danmark og Sverige sammen skal udarbejde statistik for arbejdsmarkedet uden at udveksle mikrodata, altså oplysninger på individniveau.
Man regner ikke med at få et lige så træfsikkert resultat, men Johan van der Valk, som står i spidsen for det europæiske projekt Crossborder Statistics, mener, at man godt kan udarbejde holdbar statistik uden at udveksle personlige oplysninger.
Øget bevidsthed om integritet
– Vi kan se, at den personlige integritet får større og større betydning. Når amerikanske virksomheder bruger personlige data uden at bede om lov, bliver folk mere bevidste og tøvende, og jeg frygter, at det vil påvirke statistikinstitutterne negativt.
– Derfor er vi nødt til at opfinde andre metoder til at generere statistik. Det bliver ikke på mikroniveau, men ved hjælp af teknisk sofistikerede metoder kan vi generere oplysninger om arbejdspendling og indkomstniveauer, som er værdifulde for alle involverede lande, siger Johan van der Valk.
