Sådan bliver land- og skovbruget en del af klimaløsningen

26.08.19 | Nyhed
Nordiska jordbruksministrar planterar träd
Photographer
Sara Landqvist
Landbrugsministrene vil alliere sig med de nordiske landmænd i kampen mod klimaforandringerne. Både land- og skovbruget har et uudnyttet potentiale for at binde CO2 i jorden, hvilket både reducerer CO2-udslippet til atmosfæren og gør markerne mere frugtbare. Island satser på flere træer, og ministrene gav en hånd med.

– Vi skal samarbejde med vores landmænd og markejere for at reducere udslippet og øge bindingen af CO2 i jorden. Her i Island har vi fokus på at plante skov for at lagre CO2 og forhindre erosion og på at anlægge nye vådmarker, siger Islands landbrugsminister, Kristján  Þór Júlíusson.

Landbruget kan tage sig af CO2

Madproduktionen og klimapåvirkningen fra den har været højaktuel siden FN's Klimapanel (IPCC) udgav sin rapport om arealanvendelsen i verden for et par uger siden. 
I klimadebatten må landbruget ofte bære et tungt ansvar for de klimaskadelige udslip, som primært kommer fra kødproduktionen. Men nu kan landmændene få mulighed for at kompensere for udslippene gennem en ændret arealanvendelse. 

Dobbelt gevinst

Når kulstof lagres i kulstofdræn i agerjord og skovjord, reduceres mængden af CO2 i atmosfæren. Mere kulstof i jorden medfører også en mere frugtbar jord, hvilket er positivt for den øgede efterspørgsel på mad.
Forudsætningerne for at lagre kulstof i jorden afhænger i høj grad af, hvilken jordtype der er tale om, men landmændenes måde at bruge jorden på har også en betydning. 
Hvis landmændene pløjer mindre, praktiserer sædskifte, efterlader afgrøderester og sørger for, at jorden hele tiden er dækket af voksende afgrøder, kan jorden optage større mængder CO2 fra atmosfæren end i dag.

Landene vil binde mere kulstof i jorden

Allerede i dag indgår binding af kulstof i alle de nordiske landes planer for at blive klimaneutrale.

Og i overensstemmelse med Parisaftalen måler og indrapporterer de årligt deres kulstoflagre i forskellige jordtyper, såsom skovjord, agerjord og græsningsjord.

– I Norge har vi indgået en aftale med landbruget om at reducere mængden af CO2 med fem millioner tons inden 2025. Binding af kulstof i jorden kan udgøre en stor del af dette. Det er vigtigt, at vi kommer et skridt videre, når det gælder metodeudvikling, og det håber jeg, at vi kan samarbejde om i Norden, siger Norges landbrugsminister, Olaug Vervik Bollestad.

Ministrene klimakompenserede for deres møde

I Island er en stor del af jorden udsat for erosion, og der er forskellige projekter i gang for at bevare jorden, så den kan fungere som kulstofdræn.
Ministrene besluttede at undersøge mulighederne for et fælles forskningsprogram om effektive og realiserbare tiltag i Norden. 
I forbindelse med mødet plantede de nordiske ministre et antal træer for at kompensere for, at de var rejst med fly til mødet.