Styrket samarbejde skal give Norden en grønnere bolig- og byggesektor

Det blev de nordiske bolig- og byggeministre enige om på et digitalt møde den 14. september. På mødet godkendte ministrene blandt andet en handlingsplan, som indeholder de vigtigste nordiske indsatser for bolig- og byggesektoren i perioden 2021-2024. I alt satser man 62 millioner danske kroner på at gøre byggesektoren mere klimavenlig.

Ministrene drøftede desuden økonomiens genrejsning efter COVID-19, og her spiller byggesektoren en vigtig rolle. De konstaterede, at handlingsplanen udgør en god platform for arbejdet med at løfte bolig- og byggesektoren efter pandemien.

Handlingsplanen indeholder en række satsninger på innovative og grønne løsninger, hvor målet er, at Norden skal være førende inden for bæredygtige og konkurrencedygtige boliger og byggeri med lavere miljø- og klimapåvirkning.

– Målet er ambitiøst, men de nordiske lande er allerede godt på vej. Vores virksomheder er langt fremme i den grønne omstilling, og de er meget opmærksomme på, at de skal investere i bæredygtige løsninger for også at være konkurrencedygtige i fremtiden. De tiltag, vi nu er blevet enige om på nordisk plan, vil støtte virksomheder i deres bæredygtighedsarbejde, siger Danmarks boligminister Kaare Dybvad Bek, der er formand for de nordiske bolig- og byggeministre i 2020.

Handlingsplanen er et værktøj, som skal bidrage til, at de nordiske lande når visionsmålet om, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030.

På mødet blev ministrene også enige om at styrke deres engagement på europæisk niveau. I EU arbejder man på at udarbejde strategier for et bæredygtigt bygget miljø, og man er begyndt at diskutere en ny forordning om byggevarer. Dette arbejde har også stor betydning for Norden.

De nordiske lande har en stor interesse i, at de kommende EU-regler i så høj grad som muligt er i linje med det klimaarbejde, som virksomhederne i Norden allerede er i gang med. Mulighederne for at påvirke EU-processerne er større, hvis de nordiske lande taler med én stemme i forhandlingerne.

Der er især tre områder, hvor ministrene ønsker, at samarbejdet på EU-niveau skal fordybes. Det handler om en revision af forordningen om byggevarer (Construction Products Regulation, CPR), EU's mekanisme for frivillighed, hvad angår byggefirmaernes indsats for at mindske deres CO2-udledning, og bestemmelserne for, hvordan man skal måle en bygnings CO2-udledning i hele dens livscyklus.

– Det er glædende at se vores ministres store vilje til at udvide samarbejdet inden for bolig og byggeri. Over en tredjedel af de nordiske landes CO2-udledning kommer fra netop denne sektor, så alle tiltag, der fremmer bæredygtighed, er varmt velkomne. Det langsigtede mål er en stærkere nordisk byggesektor, som i sidste ende fører til mere bæredygtige og billigere boliger, siger Nordisk Ministerråds generalsekretær Paula Lehtomäki.